mandag den 31. marts 2008

Apocalyptica

Det startede med fire finske cellister. De læste på musikkonsvatoriet og havde en forkærlighed for Metallica. De samledes for at spille Metallica-covers på Teatro Heavy Metal Club i Helsinki. Siden blev det til en cd med Metallica-numre udsat for cello - og ideen voksede til en karriere med egne numre og med coverversioner af Pantera, Rammstein, Slayer, Sepultura, Edvard Grieg m.fl.
I 2005 spillede Apocalyptica på Skanderborg Festivalen. De spillede på Bøgescenen (den største scene på festivalen), men der var ikke mange der var mødt op. Til gengæld fik de der var der en oplevelse ud over det sædvanlige. Cellisterne fyrede den af og sjældent har jeg oplevet et band, hvor spilleglæden i den grad strålede ud fra scenen.

Dem der få muligheden for at opleve Apocalyptica live, bør gribe chancen. Deres studiealbums er også anbefalesværdige. Sidste års udgivelse Worlds Collide er et stemningsfyldt værk. Fra at være et rent jam-project med covernumre på den første cd, er der kommet flere og flere egne kompositioner i deres repertoire. På Worlds Collide er der kun et covernummer: David Bowie nummeret Helden.

De fleste numre på Worlds Collide er instrumentale, men på I'm not Jesus, Helden, I don't care, og SOS er der tilføjet vokal - det giver plads til gæsteoptræden af Corey Taylor (Slipknot), Till Lindemann (Rammstein), Adam Gontier (Three Days Grace) og Cristina Scabbia (Lacuna Coil). Desuden gæsteoptræder legandariske Slayer-trommeslager Dave Lombardo på Last hope.

I dag består bandet af tre cellister, Eicca Toppinen, Paavo Lötjönen, Perttu Kivilaakso, og en trommeslager, Mikko Sirén. Worlds Collide og andre Apocalyptica udgivelser kan lånes på biblioteket. Eller downloades via Bibliotekernes netmusik.

Discografi
  • Worlds Collide (2007)
  • Amplified (2006, opsamling)
  • Apocalyptica (2005)
  • Reflectinos (2003)
  • Cult (2000)
  • Inquisition symphony (1998)
  • Plays Metallica (1996)
Bandet har desuden udsendt en række singler og speciel editions af enkelte cd'er. Se hele diskografien på Wikipedia.

Apocalyptica

fredag den 14. marts 2008

støj + melodi.

Så er turen kommet til det sublime Sludge Metal-band Baroness.
albummet hedder Red album , og præsentere et unikt og flot mix
af progressiv metal og indie-rock.
Baroness er nært beslægtet med f.eks. Fugazi.
Et karakteristisk element i bandets lydbilled
er de duellerende leadguitarer som
leder mine tanker hen på hedgangne Thin Lizzy.
Nyt og gammelt på en gang.

Alt musik bliver efterhånden tvangsindlagt i mere
og mere underligtlydende genre.
Men man skal ikke blive total rundtosset og døvstum,
bare for man præsenteres for nye genrebetegnelser.
Kært barn har mange navne.
-Og dette album er pisse godt og er lavet af et band
som fortjener et stort publikum.

Du kan få en smagsprøve på bandets myspaceside.

http://www.myspace.com/yourbaroness

Enjoy.

mandag den 10. marts 2008

Elect the Dead

"The Empty Walls of The Unthinking Majority hide Money for the illusive afterlife and do not Feed Us instead, thereby Saving Us from the conclusive environmental theory that the Sky Is Over. The Baby is run over by the careless Honking Antelope who, quoting from the book of Lie Lie Lie, cries Praise The Lord And Pass The Ammunition. The ground rumbles and out flies Beethoven's C*** screaming Elect The Dead!"
Citat: Serj Tankian


Titlen på Serj Tankian debutcd, Elect the Dead, leder tankerne hen på USAs demokrati og det igangværende primærvalg. Det selv om cd'en udkom sidste år og titlen intet har med det forestående valg at gøre. Men det er nu jeg stifter bekendtskab med albummet og det er nu den amerikanske primærvalgkamp fylder i de danske medier - og så har vi associationen.

Serj Tankian er kendt som forsanger i bandet System of a Down. Det høres på Elect the Dead. Et nummer som The Unthinking Majority kunne sagtens være på en System of a Down-udgivelse. Men Elect the Dead er et soloprojekt. På nummeret Praise the Lord and pass the Ammunition kører han ud af en tangent som jeg har svært ved at forestille mig System of a Down være med på.

Der er blevet plads til klaver, lidt mere finurlighed og en knivsspids prog rock på Elect the Dead. At finde en kasse til Serj Tankian er ikke let, men bibliotekets kategorier er heavy metal, nu metal og rock.

Tempoet er varieret og stemningerne skifter uden at det bliver fragmenteret. Det er kunst med holdninger. Singlehittet Sky is Over handler om forurening og global opvarmning. Serj Tankian har sagt følgende om sangen: "When I was a kid and I looked at the sky, I always remember being able to daydream, just looking at the sky, being creative, being able to design things. What would happen if we had no sky? Where would we be? Well, obviously, scientifically, without an atmosphere, we'd all be dead." (Kilde: Blabbermouth. 16. januar 2008.)



Temaet i Honking Antelope er også alvorligt, men antyder et håb til slut i teksten: "We are the cause of a world that's gone wrong / Nature will survive us human dogs after all / We are the cause of a world that's gone wrong / Wouldnt it be great to heal the world / With only a song".

Serj Tankian spiller en inteligent tråd og er absolut et bekendtskab værd. Den 9. april kan han opleves på Amager Bio - og cd'en Elect the Dead kan lånes på biblioteket, om end der er lidt ventetid. Alternativt kan musikken hentes via Bibliotekernes Netmusik.

Serj Tankian