Spil dansk (12). .

Hudløst sejt.

Snöleopardens debutplade Snöleoparden er måske
et dansk produkt, men glem alt om genrer,
stilarter og nationaliteter,
for dette musikalske univers er helt sin egen.
Jow-da begrebet personlig stil er så absolut
en nødvendig edikette ved en beskrivelse af århusianske
Jonas Stampe´s soniske finurligheder.

Glem alt om musikalske regler,
for Snöleoparden er total nytænker,
og en meget legende en af slagsen.

Det som du kommer til at hører her er
minimalistisk elektronisk musik
smurt ind i xylofoner, blokfløjter, pædagog-guitar,
børnehavebørn og diverse
hjemmelavede rytmeinstrumenter.
Fantasi er ikke et stærkt nok ord.

Måske er fantatisk.

Denne musik vil vokse på dig fra lytning til lytning.
For du befinder dig i en lydverden som er utrolig varierende,
nogen ville måske endda sige Rodebutik,
men det er en meget sjov butik hvor du kan finde
rigtig mange spændende ting og sager.

Hvis du skal have noget at sammeligne med bliver det også
svært, men det jeg kommer til at tænke på er kunstnere
såsom Brian Eno, Holger Szukay eller sågar Karlheinz Stockhausen.

Du kan også lige tjekke:

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendID=62648765

Spil dansk. (11). Opgang F.

I danskhjørnet er vi denne gang så heldige at kunne præsentere fed ny dansk musik
med dansk tekst - hvad siger I så ? Yes!

Den super energiske støjrockstrio fra København med kaldenavnet Opgang F er blevet fædre til en lille ny med titlen Lysere tider.

En titel som man overhoved ikke skal lade sig snyde af.
Indholdet her syder af mørke og vrede.

Det specielle og interessante ved denne produktion,
er kombinationen af hvid støj og københavnsk brostenslyrik.
Et meget vellykket forsøg på at oversætte det legendariske
New Yorkerband, Sonic Youth til dansk.
Her serveres lange insisterende guitarflader med voldsomme temposkift, garneret
med Storbys prosa a la Michael strunge.

Tjek dem også ud på deres myspaceside
http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=62207084

Dansk rap

En af oplevelserne på Roskilde Festivalen er de overraskende koncerter. De koncerter hvor man hører kunstnere som for én er ukendte - og som leverer en positiv oplevelse. En af den slags, var i år med rapperne Strøm og AndyOp.

I mellemtiden har der været masser af anden musik i mine ører, men nu er det tid til at se om kunstnerne holder på anlægget hjemme i stuen.

Første solo-udspil

AndyOp debuterede tidligere på året med albummet Nærmest perfekt. I anmeldelsen Nærmest Perfekt på Dr.dk : Musik er Ole Jakobsen ikke helt tilfreds og skriver: "På trods af de svært sympatiske tekster og det ganske gode flow er det dog ikke helt nok. 2007 bød på en række stærke danske hip hop-albums og holdt op mod albums fra fx. Suspekt, Jøden og Organiseret Kiminalitet er 'Nærmest Perfekt' ikke mere end en parentes. En lille fornøjelig sag, der dog absolut er et lyt eller fem værd."

For dem der ikke lige har gennemskuet det, er AndyOp et kunstnernavn, der dækker over det mere almindeligt klingende Andreas Seebach. I følge kunstneres eget site, er rapperen 24 somre og rapper "om livet og samfundet med afsæt i egne oplevelser og tanker. Visionen er at skabe et alternativ til den overfladiske hiphop, der dominerer hitlisterne i øjeblikket". Det er da en flot udmelding.

Strøm debuterede i 2007 med albummet Autentisk. Ole Jakobsen fra Dr.dk : Musik har også anmeldt Strøms cd og skriver: "Det er en smags- og holdningssag, om man kan identificere sig med Strøms tænksomme og opbyggelige allemandstekster. Uanset hvad må man dog imponeres over rapperen Strøm. Hans flow har fået et ekstra nøk opad, hvilket redder de svageste numre hjem, men også i flere tilfælde giver gæsterapperne/hjemmedrengene visse problemer med at følge trit."

Hva' så

Jeg syntes at de to kunstnere gjorde det godt live, men holder musikken i længden - og på anlægget hjemme i stuen? Det er jo godt at vide inden der smides penge efter de to albums.

Både Autentisk og Nærmest perfekt kan lånes via Bibliotekernes netmusik. Her kan musikken lånes gratis i en måned. Det kræver blot en tilmelding til det lokale bibliotek - hvis biblioteket vel og mærke er med i ordningen. Jeg har en pin-kode til Københavns Biblioteker - så er det nemt og hurtigt at få musikken ned på egen pc. Helt lovligt!

AndyOp starter med klaver på nummeret "Pigen der mangler". Det er lige før det er højskolesangbogsstemning - omend der ikke er så meget Grundtvig over ordene. Lydbilledet på de øvrige numre er mere som man forventer det på en rap-skive. På "Undskylde" kommenterer han indholdet, eller mangel på samme, der kendetegner dansk rap. Efter det kommer antikrigsnumret "Desertøren": "Hr. Statsminister, hvis du vil kræve heltemod / ofte helteblod og sænke soldaterkister / så må du gøre det selv! / Jeg er ikke født til at slå mennesker ihjel / og din krig er ikke min gæld".
Det stærkeste nummer er det sidste tracks "Anklaget" - en beretning om at være falsk anklaget for pædofili.

Titelnumret på Strøms album "Autentisk" er et statement om hans musik og hvor autentisk det er fordi han kun rapper om det han vil. Det er femte nummer - og efter fire andre numre hvor Strøm proklamerer hvor rigtig han er, er det ved at være lidt trættende. På det næste nummer "Altid hele tiden" vil Strøm stadig sætte tanker i gang...
Omend Strøm har svært ved af få fingeren ud af egen navle, må man give manden, at han har et fedt flow.

På "Når hun kommer ud" rapper Strøm om en enlig mors liv. Det med en overraskende empati. Det politiske nummer "Når sandheden kommer frem" er næste track. Det er de to bedste numre på albummet.

Nu har jeg hørt musikken igennem et par gange, men har endnu ikke besluttet om det er noget der skal kastes kroner efter. Men det er ikke helt ringe, som de siger i Jylland.

Bibliotekernes netmusik
Autentisk af Søren Strøm
Nærmest perfekt af AndyOp

Links
AndyOp
MySpace.com: AndyOp
MySpace.com: Søren Strøm

Gennem ild og vand

Lut, sækkepibe og harpe er ikke lige instrumenter, man forbinder med rockmusik. Men det er altså, hvad det tyske rockband In Extremo hovedsagligt betjener sig af, når de spiller deres forunderlige blanding af middelaldermusik og heavy rock.
Grundbesætningen er den traditionelle guitar, bas og trommer. Mens de fire øvrige medlemmer håndterer en lang række instrumenter, som hører middelalderen (eller Storm P museet) til. Det kommer der en forbavsende velfungerende, hårdtslående og eventyrlig rockmusik ud af, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget andet jeg har hørt. Det skulle da lige være finsk trolderock, som man kan høre hos Korpiklaani og Finntroll.
I min sommerferie havde jeg fornøjelsen at opleve In Extremo live i Bonn til en stor udendørskoncert, der havde trukket goth-folket fra hele Midttyskland af huse, da gruppen har et stort og hengivent publikum i Tyskland og det meste af Centraleuropa. Så fra starten var der kontakt, og der blev sunget med og danset pogo i den lune sommeraften, som ikke blev mindre hed, da der i gruppens show indgår masser af ild og fyrværkeri. Bl.a. blæste der med mellemrum flammekastere hen over publikum, hvilket bandet forsøgte at svale ved gavmildt at sprøjte vand ud over folket.
Koncerten var et led i gruppens promotiontour for deres seneste cd, Sängerkrieg, som holder samme høje standard som deres øvrige produktion. Gruppen startede 1994 som et rent akustisk band, der fandt deres publikum på diverse middelaldermarkeder, men snart blev der sat strøm til guitaren – og en række af de øvrige instrumenter i øvrigt – hvilket skaffede dem en unik placering i rockhistorien.
En nærliggende reference kunne være deres landsmænd i Rammstein, men hvor Rammstein er gået industrial, har In Extremo valgt middelalder, gøgl, mystik og eventyr som deres indgang til berømmelse.