Gennem ild og vand

Lut, sækkepibe og harpe er ikke lige instrumenter, man forbinder med rockmusik. Men det er altså, hvad det tyske rockband In Extremo hovedsagligt betjener sig af, når de spiller deres forunderlige blanding af middelaldermusik og heavy rock.
Grundbesætningen er den traditionelle guitar, bas og trommer. Mens de fire øvrige medlemmer håndterer en lang række instrumenter, som hører middelalderen (eller Storm P museet) til. Det kommer der en forbavsende velfungerende, hårdtslående og eventyrlig rockmusik ud af, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget andet jeg har hørt. Det skulle da lige være finsk trolderock, som man kan høre hos Korpiklaani og Finntroll.
I min sommerferie havde jeg fornøjelsen at opleve In Extremo live i Bonn til en stor udendørskoncert, der havde trukket goth-folket fra hele Midttyskland af huse, da gruppen har et stort og hengivent publikum i Tyskland og det meste af Centraleuropa. Så fra starten var der kontakt, og der blev sunget med og danset pogo i den lune sommeraften, som ikke blev mindre hed, da der i gruppens show indgår masser af ild og fyrværkeri. Bl.a. blæste der med mellemrum flammekastere hen over publikum, hvilket bandet forsøgte at svale ved gavmildt at sprøjte vand ud over folket.
Koncerten var et led i gruppens promotiontour for deres seneste cd, Sängerkrieg, som holder samme høje standard som deres øvrige produktion. Gruppen startede 1994 som et rent akustisk band, der fandt deres publikum på diverse middelaldermarkeder, men snart blev der sat strøm til guitaren – og en række af de øvrige instrumenter i øvrigt – hvilket skaffede dem en unik placering i rockhistorien.
En nærliggende reference kunne være deres landsmænd i Rammstein, men hvor Rammstein er gået industrial, har In Extremo valgt middelalder, gøgl, mystik og eventyr som deres indgang til berømmelse.