Frihedens klokker

Efter flere nødlandinger kom Jefferson Starship endelig i hangar i begyndelsen af årtusindet. Men en af sæsonens store overraskelser er, at Paul Kantner stadig er flyvende. Sammen med David Freiberg (mangeårigt medlem af Jefferson Airplane, Quicksilver Messenger Service og Jefferson Starship) har Kantner samlet en kreds af nye og gamle musikere for at få liv i det gamle rumskib. Bl.a. har de ledt med lys og lygte efter en erstatning for legendariske Grace Slick uden rigtig at kunne bestemme sig. Så på den nye plade optræder på skift fire forskellige sangerinder, hvor Cathy Richardson kommer tættest på forbilledet. Men ellers gør Kantner og Freiberg hvad de kan for at genskabe den gamle Jefferson-sound, og det lykkes overbevisende i langt de fleste numre.

Pladen hedder "Jefferson's tree of liberty" og er et såkaldt conceptalbum, der med afsæt i Thomas Jeffersons uafhængighedserklæring fra 1776 er en hyldest til politisk frihed. Kantner har været en af rockmusikkens store sangskrivere, men den evne har han åbenbart ikke længere, så med en enkelt undtagelse fortolker bandet traditionelle frihedssange samt moderne klassikere af Bob Dylan, John Lennon og Woody Guthrie.

Når pladen alligevel bliver interessant, er det fordi, det i sig selv er befriende, at Kantner & co. efter mange tynde år med Jefferson Starship endelig har noget på hjertet. For de gamle sange om frihed bliver leveret med engagement og overbevisning, når lytteren bliver taget med på rundvisning i Amerikas historie.

"The tree of liberty must be refreshed from time to time with the blood of patriots and tyrants"

Walk right in

Walkman – den transportable båndafspiller er for længst røget på museum og er afløst af MP3, iPod og andre maskiner, der kan afspille lydfiler. Men jeg kan anbefale at du kombinerer og putter en Walkman i din MP3.
Det forudsætter bare, at du får ørene op for det amerikanske indie band The Walkmen. Medlemmerne fandt sammen i 2000 i New York efter at have prøvet kræfter i andre undergrundsbands. Siden 2002 har de udgivet 5 albums af vekslende kvalitet, men når de er gode, er de virkelig gode som på ”Bows + arrows” (2004), ”A hundred miles off” (2006) og ”You & me” (2008), som virkeligt har markeret dem blandt de fremmeste til at videreføre den amerikanske tradition for at fremelske tætte rockbands, som passer bedst til de små spillesteder med et kræsent publikum. Kongerækken er lang, men holder du af The Velvet Underground, The Modern Lovers, Television, Galaxie 500, The Strokes, Okkervil River er du på sporet.

spil dansk. ( 14 ). The River Phoenix.

Jeg sidder i dunsten af jule-klemmentiner, pebernødder, finanskrise og jordskælv.
Banket solidt ned i stolen af juleindkøbspsykoser.

Jeg har sat en CD af det Danske/Bornholmske band The River Phoenix i maskinen.
Titlen er Ritual, og det tager mig på en rejse
gennem et 90´er inspireret dynamisk lydlandskab.
Jeg føler mig godt til mode, så jeg fortsætter.
Jeg befinder mig et sted mellem Mew og Smashing pumpkins.
Sangene er storladende, energiske og krydderet med en god sjat melankoli.
Det er et af disse albums som vinder ind på dig jo længere
du bevæger dig gennem de meget varierende sange.
Ritual er nået til sin rejses ende, men jeg tager lige en tur til.
Det skulle du også gøre.

Se og lyt også på http://www.myspace.com/theriverphoenixband

Verden og dette lille land er i krise,
men det er den danske rockscene ikke, og
det er The River Phoenix med til at bekræfte og sætte en tyk streg under.
Godt gået!