Manden bag kameraet

Pseudonymet har holdt sit indtog i rockmusikken. Det er der ikke nogen nyhed i, for rockmusikere gennem tiden har altid antaget mundrette og tjekkede kunstnernavne. Det nye er, at de er begyndt at camouflere sig bag navne, som får en til at tro, at det drejer sig om et helt band.
Således med canadiske The Hidden Cameras. Manden bag hedder Joel Gibb, og han synger, spiller guitar, piano, cello, trommer m.m. Han har selvfølgelig også lavet både tekst og musik, og desuden har han designet og illustreret pladeomslagene.
Retfærdigvis skal det siges, at han har et løst sammensat ensemble bag sig, når han optræder.
”Origin: orphan” er hans fjerde album, og det er en plade, man skal give et par chancer, før den rigtig bider sig fast. Det skyldes bl.a., at Hidden Cameras bevæger sig i grænselandet mellem rock og klassisk, men især fordi pladen åbner med det vanskeligste og efter min mening mest uinteressante nummer.
Men holder man ud, bliver man belønnet med en samling udfordrende, velskrevne og højst aparte sange fremført af Gibbs karakteristisk højstemte falset. Nogle gange i gregoriansk tilsnit andre gange en popsmart hujen, der bedst kan betegnes som symfonisk verdensmusik, uden at man af den grund skal forvente oppustede arrangementer i Queen-traditionen.
Selv om teksterne er trykt på omslaget, har jeg lidt svært ved at forstå Joel Gibbs lyrik. Men at dømme ud fra de grotesk/uhyggelige tegninger, som han har lavet til hver sang, er det ikke de rene vuggeviser, han synger for de forældreløse.
Multikunstneren Gibb er desuden billedkunstner og skuespiller. Han opholder sig meget i Berlin, hvor han har haft flere udstillinger. Som filmskuespiller kan han opleves i filmen ”The lollipop generation”, som blev vist på årets Cph.Dox-festival.

Darwinisme for begyndere

Det er nogle gange de særeste ting, der får mig til at stoppe op ved én blandt de mange plader, der udkommer hver uge. I dette tilfælde var det en sjov og tvetydig titel, ”Oh my god, Charlie Darwin”, der gjorde, at jeg lige netop gav The Low Anthem min opmærksomhed.
I år er det 200 år siden Charles Darwin blev født. Den engelske forsker, der udtænkte og formulerede evolutionslæren. Så alt efter hvordan man læser titlen, kan 'Oh my god, Charlie Darwin' bruges til enten at forgude eller forbande manden, der bl.a. fik skyld for at have afskaffet gud. En debat der er meget hæftigt i USA.
Når man hører the Low Anthem’s plade og læser teksterne, som heldigvis findes på gruppens hjemmeside, er det ikke umiddelbart indlysende, hvorfor den gamle biolog får denne lavmælte hymne fra de tre unge amerikanere. Men hele pladen oser af krisestemning både på det globale og personlige plan, hvor survival of the fittest virkelig står på programmet.
”Once you’ve known love you don’t know how to find love” er sad core for fuld udblæsning, og det hele fremføres i en blanding af neo folk og new country, som kaldes americana. Akustisk musik spillet på guitar, klaver, banjo, harmonika, gulvbas, mundharpe m.m., og de melankolske tekster fremføres i smuk fællessang.
Hvis man allerede er indfanget af Fleet Foxes’ lo-fi univers, er the Low Anthem et oplagt valg.

Woodstock - the last summer of love

I år er det 40 år siden, at rockfestivalen satte nye musikalske og erkendelsesmæssige standarder på en græsmark i Woodstock den 15.-17. august 1969. Faktisk blev den slet ikke holdt i Woodstock, fordi bystyret sagde nej i sidste øjeblik. Så det blev nabobyen Bethel, der i stedet blev vært, men festivalen beholdt det oprindelige navn, Woodstock Music & Art Fair, nu da plakaterne m.m. var trykt.
Jubilæet fejres med en række genudgivelser fra det overflødighedshorn af stor rockmusik, der blev fyret af under festivalen. Bl.a. lydsiden til Michael Wadleigh’s berømte film, hvor alle vi der ikke var med kan få et seriøst andenhåndsindtryk af storheden ved denne begivenhed.
Sony Legacy markerer jubilæet med 5 dobbelt-cd’er, der under fællestitlen ”The Woodstock experience” viser 5 af datidens største navne i aktion – Jefferson Airplane, Santana, Janis Joplin, Johnny Winter og Sly & the Family Stone. Hver udgivelse består af en live-cd samt genudgivelse af den studieplade, som kunstnerne var aktuelle med det år.
Jefferson Airplane var allerede et etableret navn og et erfarent festivalband. Så selv om de måtte vente hele lørdag aften og nat på at gå på scenen, spillede de et langt og veloplagt set søndag morgen. Til lejligheden var de forstærket med allestedsværende Nicky Hopkins bag pianoet, men ellers var det Grace Slick, Paul Kantner, Jack Casady, Marty Balin, Jorma Kaukonen og Spencer Dryden, der sikkert fremførte ”Somebody to love”, ”Plastic fantastic lover”, ”White rabbit” og en hel masse andre klassikere fra deres 4 forudgående plader samt 3 numre fra deres kommende værk ”Volunteers”, som udgør den anden del af denne memorial-cd.
Santana var helt ny på den internationale scene. De havde lige udgivet deres opsigtsvækkende debutalbum, som er med i denne Woodstock-pakke, og i lighed med de øvrige er det med det originale lp-omslag, som kræver de stærke briller for at kunne læses i cd-format. Live cd’en viser, at Sanatana var det fødte koncertband, der trods deres begrænsede repertoire kickstartede deres store karriere ved denne lejlighed.
Janis Joplin havde på dette tidspunkt netop forladt Big Brother and the Holding Company for at dyrke sit bluestalent med The Kozmic Blues Band. Hendes optræden på Woodstock er ikke helt overbevisende. De nye sange sidder endnu ikke lige i skabet, og da hun griber til storhittet ”Piece of my heart”, har det nye band svært ved at følge med. Efter koncerten udkom albummet ”I got dem ol’ kozmic blues again, mama”, som retrospektivt nok er hendes mest helstøbte og ærlige plade. Den fik ikke nogen stormende modtagelse af hendes rockpublikum, men den viser hendes kæmpe potentiale som blues og soul sanger.
Der er altså mange gode grunde til at mindes Woodstock. En musikalsk manifestation af dimensioner, som samtidig kom til at markere slutningen på hippieutopien, der var blevet formuleret et par år tidligere under the summer of love i 1967.

Smithereens samler stumperne

Smithereens er et engelsk ord for at noget bliver slået i stumper og stykker. Det er også navnet på et amerikansk rockband, der siden 1980 har gjort, hvad de kunne for at holde sammen på stumperne af britisk 60’er rock.
I starten spillede de hårdtslående powerpop med tydelig adresse til engelske 60’er bands som The Small Faces, The Move, The Beatles m.fl. men søgte samtidig efter et selvstændigt udtryk. Det kom der en række fine plader ud af, men det var ret tydeligt, at bandet var ude af takt med tiden og druknede, da grunge-bølgen skyllede ind over den amerikanske musikscene.
The Smithereens kæmpede heroisk videre, men i mange år så deres plade fra 1999 med den ironiske titel ”God save the Smithereens” ud til at skulle blive deres sidste.
Men i 2007 bestemte gruppen sig for at gå total retro og udgav ”Meet the Smithereens”, der udelukkende bestod af uptempo versioner af kendte Beatles-sange. I år er turen så kommet til The Who og deres epokegørende rockopera ”Tommy”. Som i mange af de klassiske operaer er ”Tommy” fuld af småkedeligt mellemspil. Det har The Smithereens barberet væk, og resultatet er blevet en herlig highlight version af det kendte rockværk.
For at det ikke skal blive den helt store revival for britisk rock, har gruppens forsanger Pat DiNizio netop udgivet et soloalbum, som er en hyldest til det amerikanske idol Buddy Holly.

Spil dansk. ( 28 ). The William Blakes.

Her i skyggen af sommervarmen bliver du nok lige nødt til,
at tage og give lidt koncentreret opmærksomhed til det nye
album Dear unknown friend
som er andet udspil fra det danske pop-art-band
The William Blakes.
Det første fra 2008 hedder Wayne Coyne
og kan også lånes her på biblioteket.

Prangende pop-rock med hele klør fem nede i lommen
på forbilleder såsom Arcade fire og Talking Heads.
Flot,storladende og finurlig opfindsom sangskrivning
indsmurt i 80´er-lyd og stram produktion.

Opdag mere på:http://www.myspace.com/thewilliamblakes


God Sommer

Spil dansk ( 27 ). Telestjernen.

Velkommen til endnu en helt utrolig og fantastisk dag
i skæret af den nye danske musiks utrolige lys og glans.

" Ja jeg ved det! , slap af Claus".

Nej jeg vil ikke, og især ikke efter lige at have nydt
det ultra sjove og meget pirrende album fra Telestjernen.
( aka.Rasmus Johansen).

Ungt blod er en meget personlig udladning af et album, med inspiration fra rockens ungdom.

Her har du et fedt tæppe af klassisk instrumetal
rock hente ud af twang og surf-rock universet,
hvor stjerner såsom Link Wray og surf-Guitarguden
Dick dale hersker.
Ovenpå kastes du ud i sindsyg vild spilleglæde,
og teksterne er danske,
og rigtige gode, finurlige og morsomme.
Du fodres med skæve og sjove men også genkendelige
persongallerier og hverdagshistorier,
det er simpelthen bare dansk sangskrivertradition
når den er bedst.

Her er stor lyd og Moviesound til dig i sommervarmen.

Besøg også: http://www.myspace.com/telestjernendetydrerum

Måske som Gasolin og Johnny de Lux møder phil spector og Raveonettes

Spil dansk. ( 26 ). Hard Candy.

Meget tyder på at inspirationen fra Britisk
storladen 80´er synth lige nu ingen ende vil tage.
Bands såsom Depeche Mode, Human League og Visage
har en stor del af skylden.
De musikalske dyder som gemmer sig bag disse bands,
har ligget i en dyb dvale men er de senere år vågnet op til dåd.

Det debuterende danske band Hard Candy er ingen undtagelse.
På deres CD Rouge State hensættes du til en tilstand af stort hår, mega makeup og vilde techno og synth rytmer.
Dog indeholde dette album meget mere.
Fantastisk friskt elektro-rock med kandt og mange
fine sange udgør et spændende og meget varierende udspil,
som gør det til mere end bare en gang retro.

se også: http://www.myspace.com/ulikehardcandy

Spil dansk. ( 25 ). Wont Lovers Revolt Now.

Du bliver lige nødt til at stoppe op, bare et lille øjeblik,
og ofre lidt koncentreret lyttetid på den fremragende debut,
Wont Lovers Revolt Now.
fra den københavnske kvartet Wont Lovers Revolt Now.

Det er dejligt underspillet, moody og mørkt
men også optimisktisk lo-fi pop/rock
med en super fed tilbagelænnet fornemmelse.
Alle de meget intense og finurlige sange
skaber et helstøbt og flot album,
der krydres af den lidt dybe og melankolske vokal,
leveret af Jeppe Cornelius.

Bandet opererer i noget af det samme musikalske terræn som
Larsen and the furious Jane,
dog på et særdeles personligt plan.

Besøg deres Myspaceside.

http://www.myspace.com/wontloversrevoltnowmusic

Spil dansk. ( 24 ). Gudrun Holck.

I det hybride og meget flydende soniske verdensrum
svæver det seneste album fra danske Gudrun Holck rundt,
og det i en smeltedigel af kompromiløse versioner
af genrer såsom urban, rock, verdensmusik,
electronica og trip hop.

Titlen er stærk og hentyder til den vrede og aggressive energi
som akkompagnere politiske og social beviste holdninger.
Men det er musikken som rammer dig hårdt og hiver dig med
på en jordomrejse af ekstrem energi og vildskab.

Du kan desuden også låne Gudrun´s forrige album her på biblioteket.
Det hedder Muse.

Besøg også:

http://www.myspace.com/gudrunholck

Lyt til noget nyt?

jazz - reggae - afrobeat

Nye udgivelser af unge og gamle unge musikere:

Mokuto : Dressed like a horse (fri jazz med Herb Robertson fra NY og danske jazzister)

Torben Ulrich : Suddenly, sound (Søren Kjærgaard er med på tangenter, så: god stemning)

Jimi Tenor : 4th dimension (afrobeat, funk, jazz, verdensmusik, Finland, Afrika, Tyskland)

Karen Mukupa : Dreamer (dancehall...)

Real People : Real People (rigtig jazz lavet af Anderskov, Anders Mogensen, Tranberg, Mahanthappa, DeRosa)

Manden med sølvstemmen

Gene Clark var en af de mange betydningsfulde musikere, der brugte The Byrds som afsæt for en solokarriere.
Han blev født i 1944, og som 18-årig blev han medlem af tidens store vokalgruppe The New Christy Minstrels, hvor han fik skolet sin smukke melodiske stemme. Men efter bare 8 måneder var det helt andre toner, der optog Clark og resten af verden, da The Beatles revolutionerede populærmusikken.
Sammen med David Crosby, Roger McGuinn, Chris Hillman og Michael Clarke dannede G.C. The Byrds i 1964. Gruppen var lige ved at blive kvalt mellem giganterne The Beatles og Bob Dylan, men alligevel blev den et af Amerikas mest fremtrædende rockbands, der satte vigtige spor for den psykedeliske rock, country rock og folk.
Allerede i 1966 trådte G.C. ud af The Byrds for at dyrke en tidlig kærlighed til country & western. Han fik aldrig nogen lysende solokarriere, men indgik i en række frugtbare samarbejder med mange forskellige navne i country rock genren, og han vendte ved flere lejligheder tilbage til sine tidligere kollegaer i The Byrds. Bl.a. deltog han i en ikke helt vellykket genforening af gruppen i 1972.
Alkohol var en af forklaringerne på G.C.s noget slingrende karriere og den direkte årsag til hans tidlige død i 1991.
Biblioteket har netop anskaffet en stor del af Gene Clarks produktion. Heriblandt Byrds-compilationen ”Set you free 1964-73” med undertitlen ”Gene Clark in The Byrds”, hvor G.C. leverer nogle af sine bedste kompositioner og smukkeste vokalarbejde.

En helt anden side af G.C.s talent kan høres på "Gypsy angel", som er en samling demo-optagelser fra perioden 1983-90. Her er G.C. på egen hånd med en alvor og inderlighed, som virkelig klæder hans sølvklare stemme.

Spil dansk. (23). Antifilm.

Endnu et fantastisk dansk enmandsprojekt
har set dagens lys.
Thomas Bred´s enestående udladningsbase
Antifilm har produceret værket Io.

Fejende flot melodisk støjende drømmemusik
med storladende filmagtige temaer som på en
gang både er eksperimenterende og fornyende,
men også gedigen smuk klassisk pop, som på
perlen " Here comes the son".

En super omgang indie og lo-fi i højt gear.

Smut også lige hen på:

http://www.myspace.com/antifilmspace

Spil dansk. (22). Le Fiasko

Hvis man vil udfordres musikalsk og bringes derud
hvor grænserne flyttes og genrer og former flyder sammen
til nye spændende koncepter så kan man
med stor velbehag prøve at lytte til debutanterne Le Fiasko
som med albummet Le Fiasko sender dig på en kompromiløs rejse
gennem storladende og voldsomt hypnoserende kompositioner
udspillet i flotte og spændende lydkuliser.
Det er et stort sammennsurium af stilarter såsom
indiepop, punk, avangart, støjrock, jazz og
sågar country, men det er er utroligt velfungerende.

Se også:http://www.myspace.com/lefiaskocph

Spil dansk.(21) E. Scarsdale

Musiknørden Phrede Greve har med projektet E.Scardale
sat et bjerg af musikalske klodser sammen,
og ud af det er kommet et meget iørefaldende produkt med titlen
E.Scarsdale plays anorak music.

Musikalske detaljer en masse hober sig op
med det ene formål at presse sig ind
i lyttebøfferne på dig.
Resutatet er en fed og lækker oplevelse,
hvor du trækkes gennem Phredes pladesamling,
hvori phil spector, Beachboys og The Beatles
må have en fremtrædende placering.

Det er set og hørt før, men det fungerer.

Besøg også:
http://www.myspace.com/escarsdale

Spil dansk.(20). Cody.

Jeg har lagt mærke til det høje og stærke niveau
på debut-ep´er,som udgives her i Danevang.
Det varmer og giver store løfter til fremtidens udgivelser.

Lige nu er energikilden Kasper Kaae og hans alternative Country projekt Cody.
Værket hedder Cody og indeholder spændende og varierende sangskrivning,
dekoreret med lapsteel-guitar, fiddle og pedalsteel.
Det er magisk smukt og leder tankerne hen på giganter såsom
American Music Club og Bonnie "Prince" Billy.

Besøg eventuelt også:


http://www.myspace.com/codysongs

Spil dansk (19). Messy Shelters.

Vi bliver i Århus og udsættes nu for endnu et dansk output,
og det fra enmandshæren Mikkel Bolding, som efter lang tids
nørklen i studiet er ude med en meget spændende ep,
indeholdende 5 små flunkende perler.

SMUKT!

Projektet hedder Messy Shelters og ep´en hedder Abandonship.
Det er en total gennemarbejdet super samling af sange som
giver begrebet En kort fornøjelse et posetivt udsagn.

Inspirationerne her er mange og meget sammenblandet,
mit øre opfanger både Arkade fire, Tom Waits, Beatles og
ikke mindst Brian Wilson.

Forventningerne til et fuldt album må være kolosale.

Du kan også lige smutte forbi

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewProfile&friendID=53855798

spil dansk.(18). Marybell Katastrophy.

Så er der flere lækkerier i danskposen til dig!

Århusianske Marybell Katastrophy er super aktuelle med det fantastiske album More.
En gigantisk slikkepose fyldt med godter af eksplosive og fantasifulde lækkerier.
Vi befinder os i en musiskalsk verden
med et electronica-udgangspunkt,
som selvom udtrykket er meget personligt,
bærer på inspiration fra Spleen United og Björk.
Og hvis man er gammel nok vil Marie Højlunds
intensiverende og lokkende vokal
åbne for minderne om 80´er bandet Toyah,
med sangerinden Toyah Wilcox.
Det er en plade som varierer mellem både afdæmpethed
og eksplosioner af lyddetaljer
på et højt og underholdende plan.

-Og det Rocker!

Du kan også besøge bandets Myspaceside:

http://www.myspace.com/marybellkatastrophy

Skandinavisk jazz

En trashet svensk-norsk sag: Action Jazz med The Thing.

En after eight lækker med havbrise: Mélange Bleu af Lars Danielsson. Kan evt. nydes sammen med krimi af Åke Edwardsson for max. svensk westcoast-stemning.

Hermed anbefalet.

Anderskov Accident og Mold

Husk lige Anderskov Accident og Mold. De har lige spillet i den nye fredagsjazzklub i Husets Teater, som absolut er værd at holde øre med. Næsten aktuelle med 'Newspeak' er Anderskov Accident (hold kæft et stærkt lineup! Ned Firm spillede bukserne af byens solsorte med overdådig opfindsomhed og Laura Toxsværd knagede og bragede på sin alt) og Mold - ja, Mold præsenterede nytnytnyt materiale, som svitses færdig til cd-udgivelse inden festivalen. Imens kan du lytte til 'Rotten in Rødby'.

Spil dansk. (17). Mixtune for Cully.

Her skal du nu præsenteres for den meget smukke
og samtidig melankolske debut
We know where the aircrafts hide.
Bandnavnet Mixtune for Cully dækker over indie-veteranen
og singer-songwriter Aage Hedensted som her har givet liv
til en velproduceret og finpudset samling sange,
dekoreret med højt til himlen, nordisk glød som på en gang
er meget lyrisk og poetisk.
Dog et noget bredtbydende produkt som nok
er mere mainstream end indie, men absolut lyttevenligt
givende og levedygtigt.
Navne som Hothouse Flowers og Jane Rejoice banker på
når denne elegante CD aflevere en stilfuld og lækker
musikoplevelse.

Kan også opleves på myspace:

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendID=59734181

Spil dansk. (16). The State, the Market and the DJ.

Nogle gange kan man vente i årevis
eller sågar årtier på at idolerne laver et nyt album
som kan leve op til skyhøje forventninger,
og forrige produktioners Guddommelighed.
Andre gange er disse helte simpelthen bare
gået til de evige rockmarker,
og derfor ude af stand til at forkæle
den kræsne lytter og tilbeder.

Derfor kan det være på grænsen til det utrolige når der
ud af den danske stenbro skyder en rose som denne.
Albummet New Speak er måske retrorock, lo-fi, americana eller hvad ved jeg.
Det er også en forrygende og legesyg super debut af
bandet The State, the Market the DJ .

Det som er bragt til verden her er endnu et eksempel
at viljen til at skabe er den vigtigeste.
Ikke masser af penge og store Pladeselskaber.
Dette er en perle.

Vi bringes til et storladende sangskriverunivers, hvor helte
som Neil Young, Buffalo Springfield og America regerer.

Se også
http://www.myspace.com/thestatethemarketandthedj

Yes Sir.

Spil dansk. (15). Mike Sheridan.

Her på den danske side, bliver vi også lige nødt til
at kippe med flaget for den 16 årige vidunderknægt Mike Sheridan.
Han er super aktuel med det meget klangfulde
og poetiske album I syv sind.

På dette velkomponerede værk tages du på rejse,
i et storladent og stemningsmættet elektronisk univers.
Mike Sheridans musik er et soundtrack til din indre film.
Det er akkompagnementet til et drømmeland
af både spænding og afslapning,
du kan bare ikke vide dig sikker på hvornår
det er hårrejsende gysende
eller hvornår du svømmer i et New Age Yoga-badeland.

Det et et meget voksent værk med referencer til
Trentemøller , Brian Eno og sågar
Electronica-veteranerne Tangerine dream.

Medens du reservere dette album kan du lige tage et smut forbi
Mike´s myspaceside.
http://www.myspace.com/mikeosheridan

Hygge Hejsa

Americana

Elliott Brood

Inden for flere musikgenrer har tendensen i de sidste år været, at man blander genrerne og på den måde skaber nye udtryk.

En af de mest fremgangsrige og spændende nye genre inden for populærmusikken er americana. Som navnet antyder, er der tale om et sammensurium af amerikanske stilarter som country, folk, blues og rock. Stilarter der alle i vekslende grad står i gæld til roots music, og som man altså på en eller anden måde vender tilbage til.
Americana kaldes også alternativ country for ligesom at markere et tilhørsforhold, men det er for det meste navne med en rockattitude, der har været med til at sikre genrens succes, uden at der er tale om traditionel countryrock, som bl.a. the Byrds spillede. Blandt de fremmeste udøvere kan nævnes: Steve Earle, 16 Horsepower, Woven Hand, Ryan Adams, Bon Iver og Uncle Tupelo.
Amerika er også Canada, og herfra kommer et af de mange nye markante navne, trioen Elliott Brood fra Toronto. Stilen er umiskendelig rock, men en instrumentering anført af steel guitar og banjo og godt med støvletramp sørger for at rødderne er intakte. Den historiske dimension bliver også understreget af de begivenheder og temaer, som deres sange kredser om. Deres album nr. 2, ”Mountain Meadows” fra 2008 tager udgangspunkt i en massakre på 120 nybyggere på vej gennem Utah i 1857.
Bandet har for øvrigt optrådt i Musikhuset, Århus på Spot Festival 2006. Gik du også glip af dem dengang, så lån deres to fremragende cd’er nu.