Neo-psykedeliske ulveunger

Hører du til dem, der lige som jeg utålmodigt går og venter på den australske post rock gruppe Wolfmother’s andet udspil efter den overbevisende debut i 2006, er her noget fornuftigt at fordrive ventetiden med. Ulvemor har nemlig fået unger!

Wolf & Cub er navnet på et andet australsk band, som lige har udsendt deres første album, Vessels. Ud over navneligheden er det tydeligt, at begge bands har rodet godt rundt i deres forældres pladesamlinger med britisk rock fra 70’erne. Men her hører sammenligningen også op. For mens Wolfmother med den karismatiske guitarist og sanger, Andrew Stockdale, især har fået melodisk heavy rock i form af tidlig Black Sabbath og Led Zeppelin ind med modermælken, har Wolf & Cub haft fat i pladerne med space rock. Ikke den kølige og kontrollerede Pink Floyd version, men mere den syrede og stoner inspirerede udgave som Hawkwind og til dels Pink Faries spillede.
Med en markant bas og ikke mindre end to trommeslagere har bandet en meget tungt arbejdede rytmegruppe, der lægger en solid klangbund, der syder og bobler af mystik. Ind imellem så meget, at der er lige ved at gå for meget støjrock i den efter min smag. Men så tager Joel Byrne lige et par velvalgte riffs på sin guitar og bringer bandet tilbage på sporet af outer space.
Trods de nævnte inspirationskilder er Wolf & Cub på ingen måde et kopiband. Old school rock & roll har mange udtryk og udviklingsmuligheder, og ulveungerne fører stolt stafetten videre.

At Wolf & Cub vedkender sig slægtskabet med deres mere berømte landsmænd, har de bl.a. vist ved at agere som support på Wolfmother’s Europaturné sidste år.