Frihedens klokker

Efter flere nødlandinger kom Jefferson Starship endelig i hangar i begyndelsen af årtusindet. Men en af sæsonens store overraskelser er, at Paul Kantner stadig er flyvende. Sammen med David Freiberg (mangeårigt medlem af Jefferson Airplane, Quicksilver Messenger Service og Jefferson Starship) har Kantner samlet en kreds af nye og gamle musikere for at få liv i det gamle rumskib. Bl.a. har de ledt med lys og lygte efter en erstatning for legendariske Grace Slick uden rigtig at kunne bestemme sig. Så på den nye plade optræder på skift fire forskellige sangerinder, hvor Cathy Richardson kommer tættest på forbilledet. Men ellers gør Kantner og Freiberg hvad de kan for at genskabe den gamle Jefferson-sound, og det lykkes overbevisende i langt de fleste numre.

Pladen hedder "Jefferson's tree of liberty" og er et såkaldt conceptalbum, der med afsæt i Thomas Jeffersons uafhængighedserklæring fra 1776 er en hyldest til politisk frihed. Kantner har været en af rockmusikkens store sangskrivere, men den evne har han åbenbart ikke længere, så med en enkelt undtagelse fortolker bandet traditionelle frihedssange samt moderne klassikere af Bob Dylan, John Lennon og Woody Guthrie.

Når pladen alligevel bliver interessant, er det fordi, det i sig selv er befriende, at Kantner & co. efter mange tynde år med Jefferson Starship endelig har noget på hjertet. For de gamle sange om frihed bliver leveret med engagement og overbevisning, når lytteren bliver taget med på rundvisning i Amerikas historie.

"The tree of liberty must be refreshed from time to time with the blood of patriots and tyrants"

Walk right in

Walkman – den transportable båndafspiller er for længst røget på museum og er afløst af MP3, iPod og andre maskiner, der kan afspille lydfiler. Men jeg kan anbefale at du kombinerer og putter en Walkman i din MP3.
Det forudsætter bare, at du får ørene op for det amerikanske indie band The Walkmen. Medlemmerne fandt sammen i 2000 i New York efter at have prøvet kræfter i andre undergrundsbands. Siden 2002 har de udgivet 5 albums af vekslende kvalitet, men når de er gode, er de virkelig gode som på ”Bows + arrows” (2004), ”A hundred miles off” (2006) og ”You & me” (2008), som virkeligt har markeret dem blandt de fremmeste til at videreføre den amerikanske tradition for at fremelske tætte rockbands, som passer bedst til de små spillesteder med et kræsent publikum. Kongerækken er lang, men holder du af The Velvet Underground, The Modern Lovers, Television, Galaxie 500, The Strokes, Okkervil River er du på sporet.

spil dansk. ( 14 ). The River Phoenix.

Jeg sidder i dunsten af jule-klemmentiner, pebernødder, finanskrise og jordskælv.
Banket solidt ned i stolen af juleindkøbspsykoser.

Jeg har sat en CD af det Danske/Bornholmske band The River Phoenix i maskinen.
Titlen er Ritual, og det tager mig på en rejse
gennem et 90´er inspireret dynamisk lydlandskab.
Jeg føler mig godt til mode, så jeg fortsætter.
Jeg befinder mig et sted mellem Mew og Smashing pumpkins.
Sangene er storladende, energiske og krydderet med en god sjat melankoli.
Det er et af disse albums som vinder ind på dig jo længere
du bevæger dig gennem de meget varierende sange.
Ritual er nået til sin rejses ende, men jeg tager lige en tur til.
Det skulle du også gøre.

Se og lyt også på http://www.myspace.com/theriverphoenixband

Verden og dette lille land er i krise,
men det er den danske rockscene ikke, og
det er The River Phoenix med til at bekræfte og sætte en tyk streg under.
Godt gået!

Japansk inferno

Trods en stor scene og en stor talentmasse har tysk rock altid haft svært ved at slå igennem uden for landets grænser. Selv i nabolandet Danmark hører man ikke meget rock made in Germany, og den dårlige forklaring er nok, at vi stort set kun lader os orientere og inspirere af den anglo/amerikanske musikpresse.
Anderledes ser det ud i Japan, der har et helt andet internationalt syn på, hvor der laves god og banebrydende rock. Jeg ved ikke hvorfor, det er sådan, men nogle mener, at for et japansk publikum er alt vestlig musik eksotisk og spændende, og man går ikke så meget op i den europæiske geografi. Derfor er det ligegyldig, om udøverne kommer fra Glasgow, München eller Horsens. Det er der en del danske navne, der har nydt godt af, men det er især tysk rock, der her har fundet et fordomsfrit og lydhørt publikum.
I den første bølge af tysk kvalitetsrock, samlede japanernes interesse sig om kosmisk elektronisk musik, som Tangerine Dream, Amon Düül II og Ash Ra Tempel spillede. Senere blev tyskerne leveringsdygtige i industriel støjrock med Einstürzende Neubauten i spidsen.
Disse to retninger finder man forenet hos japanske rockbands som Merzbow og Boris og i særdeleshed hos de uforlignelige Acid Mothers Temple. Acid Mothers Temple blev startet i 1997 af guitaristen Kawabata Makoto, der samlede en kreds af mere eller mindre løst tilknyttede musikere omkring sig. Resultatet er blevet en overordentligt produktiv gruppe, der i et rasende tempo har udsendt den ene mere syrede og fantastiske cd efter den anden. Jeg har ikke helt styr på, hvor mange cd’er, bandet har indspillet, men med en udgivelsesfrekvens på 4-5 albums årligt, er det inden for de sidste 8 år blevet til mindst 40 udgivelser. Grundideen er lange improvisationer med nogle af den progressive rocks hovedværker som inspirationskilde. Kawabatas overstyrede guitar, synthesizere i selvsving og en tungt arbejdende rytmesektion skaber tilsammen et inferno af lyd, som alt efter smag og stemning kan opleves som apoteosen af rockens guldalder.
Det kan ind imellem være svært at høre, hvor den direkte inspiration kommer fra, men når titler og covers ofte har referencer til forbilledernes værker, er det lettere at genkende Frank Zappa, Jimi Hendrix, Gong, Amon Düül II, King Crimson og Jethro Tull som nogen af de skuldre, Acid Mothers Temple står på.

Spil dansk. (13). Factory45.

Inden du forlader denne side, nettet, dit hus
eller din by så skal du lige have kylet en lille dansk perle i nakken.

5 nummer-Ep´en Rock music almost ruined my life er
københavnske Factory45´s debut og hvilken en.

Lyden, udtrykket og sjælen er meget britisk og
60´er inspirationen er klar og tydelig.
De 5 sange er penslet med catchy omkvæd, spilleglæde
og en stor portion entusiasme, som fantasifuldt og
lækkert er produceret af Nicolaj Nørlund.

Vi er nogle der glæder sig helt vild til et
helt album fra dette lovende band.

Hop også ind på:

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=72644365

Spil dansk (12). .

Hudløst sejt.

Snöleopardens debutplade Snöleoparden er måske
et dansk produkt, men glem alt om genrer,
stilarter og nationaliteter,
for dette musikalske univers er helt sin egen.
Jow-da begrebet personlig stil er så absolut
en nødvendig edikette ved en beskrivelse af århusianske
Jonas Stampe´s soniske finurligheder.

Glem alt om musikalske regler,
for Snöleoparden er total nytænker,
og en meget legende en af slagsen.

Det som du kommer til at hører her er
minimalistisk elektronisk musik
smurt ind i xylofoner, blokfløjter, pædagog-guitar,
børnehavebørn og diverse
hjemmelavede rytmeinstrumenter.
Fantasi er ikke et stærkt nok ord.

Måske er fantatisk.

Denne musik vil vokse på dig fra lytning til lytning.
For du befinder dig i en lydverden som er utrolig varierende,
nogen ville måske endda sige Rodebutik,
men det er en meget sjov butik hvor du kan finde
rigtig mange spændende ting og sager.

Hvis du skal have noget at sammeligne med bliver det også
svært, men det jeg kommer til at tænke på er kunstnere
såsom Brian Eno, Holger Szukay eller sågar Karlheinz Stockhausen.

Du kan også lige tjekke:

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendID=62648765

Spil dansk. (11). Opgang F.

I danskhjørnet er vi denne gang så heldige at kunne præsentere fed ny dansk musik
med dansk tekst - hvad siger I så ? Yes!

Den super energiske støjrockstrio fra København med kaldenavnet Opgang F er blevet fædre til en lille ny med titlen Lysere tider.

En titel som man overhoved ikke skal lade sig snyde af.
Indholdet her syder af mørke og vrede.

Det specielle og interessante ved denne produktion,
er kombinationen af hvid støj og københavnsk brostenslyrik.
Et meget vellykket forsøg på at oversætte det legendariske
New Yorkerband, Sonic Youth til dansk.
Her serveres lange insisterende guitarflader med voldsomme temposkift, garneret
med Storbys prosa a la Michael strunge.

Tjek dem også ud på deres myspaceside
http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=62207084

Dansk rap

En af oplevelserne på Roskilde Festivalen er de overraskende koncerter. De koncerter hvor man hører kunstnere som for én er ukendte - og som leverer en positiv oplevelse. En af den slags, var i år med rapperne Strøm og AndyOp.

I mellemtiden har der været masser af anden musik i mine ører, men nu er det tid til at se om kunstnerne holder på anlægget hjemme i stuen.

Første solo-udspil

AndyOp debuterede tidligere på året med albummet Nærmest perfekt. I anmeldelsen Nærmest Perfekt på Dr.dk : Musik er Ole Jakobsen ikke helt tilfreds og skriver: "På trods af de svært sympatiske tekster og det ganske gode flow er det dog ikke helt nok. 2007 bød på en række stærke danske hip hop-albums og holdt op mod albums fra fx. Suspekt, Jøden og Organiseret Kiminalitet er 'Nærmest Perfekt' ikke mere end en parentes. En lille fornøjelig sag, der dog absolut er et lyt eller fem værd."

For dem der ikke lige har gennemskuet det, er AndyOp et kunstnernavn, der dækker over det mere almindeligt klingende Andreas Seebach. I følge kunstneres eget site, er rapperen 24 somre og rapper "om livet og samfundet med afsæt i egne oplevelser og tanker. Visionen er at skabe et alternativ til den overfladiske hiphop, der dominerer hitlisterne i øjeblikket". Det er da en flot udmelding.

Strøm debuterede i 2007 med albummet Autentisk. Ole Jakobsen fra Dr.dk : Musik har også anmeldt Strøms cd og skriver: "Det er en smags- og holdningssag, om man kan identificere sig med Strøms tænksomme og opbyggelige allemandstekster. Uanset hvad må man dog imponeres over rapperen Strøm. Hans flow har fået et ekstra nøk opad, hvilket redder de svageste numre hjem, men også i flere tilfælde giver gæsterapperne/hjemmedrengene visse problemer med at følge trit."

Hva' så

Jeg syntes at de to kunstnere gjorde det godt live, men holder musikken i længden - og på anlægget hjemme i stuen? Det er jo godt at vide inden der smides penge efter de to albums.

Både Autentisk og Nærmest perfekt kan lånes via Bibliotekernes netmusik. Her kan musikken lånes gratis i en måned. Det kræver blot en tilmelding til det lokale bibliotek - hvis biblioteket vel og mærke er med i ordningen. Jeg har en pin-kode til Københavns Biblioteker - så er det nemt og hurtigt at få musikken ned på egen pc. Helt lovligt!

AndyOp starter med klaver på nummeret "Pigen der mangler". Det er lige før det er højskolesangbogsstemning - omend der ikke er så meget Grundtvig over ordene. Lydbilledet på de øvrige numre er mere som man forventer det på en rap-skive. På "Undskylde" kommenterer han indholdet, eller mangel på samme, der kendetegner dansk rap. Efter det kommer antikrigsnumret "Desertøren": "Hr. Statsminister, hvis du vil kræve heltemod / ofte helteblod og sænke soldaterkister / så må du gøre det selv! / Jeg er ikke født til at slå mennesker ihjel / og din krig er ikke min gæld".
Det stærkeste nummer er det sidste tracks "Anklaget" - en beretning om at være falsk anklaget for pædofili.

Titelnumret på Strøms album "Autentisk" er et statement om hans musik og hvor autentisk det er fordi han kun rapper om det han vil. Det er femte nummer - og efter fire andre numre hvor Strøm proklamerer hvor rigtig han er, er det ved at være lidt trættende. På det næste nummer "Altid hele tiden" vil Strøm stadig sætte tanker i gang...
Omend Strøm har svært ved af få fingeren ud af egen navle, må man give manden, at han har et fedt flow.

På "Når hun kommer ud" rapper Strøm om en enlig mors liv. Det med en overraskende empati. Det politiske nummer "Når sandheden kommer frem" er næste track. Det er de to bedste numre på albummet.

Nu har jeg hørt musikken igennem et par gange, men har endnu ikke besluttet om det er noget der skal kastes kroner efter. Men det er ikke helt ringe, som de siger i Jylland.

Bibliotekernes netmusik
Autentisk af Søren Strøm
Nærmest perfekt af AndyOp

Links
AndyOp
MySpace.com: AndyOp
MySpace.com: Søren Strøm

Gennem ild og vand

Lut, sækkepibe og harpe er ikke lige instrumenter, man forbinder med rockmusik. Men det er altså, hvad det tyske rockband In Extremo hovedsagligt betjener sig af, når de spiller deres forunderlige blanding af middelaldermusik og heavy rock.
Grundbesætningen er den traditionelle guitar, bas og trommer. Mens de fire øvrige medlemmer håndterer en lang række instrumenter, som hører middelalderen (eller Storm P museet) til. Det kommer der en forbavsende velfungerende, hårdtslående og eventyrlig rockmusik ud af, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget andet jeg har hørt. Det skulle da lige være finsk trolderock, som man kan høre hos Korpiklaani og Finntroll.
I min sommerferie havde jeg fornøjelsen at opleve In Extremo live i Bonn til en stor udendørskoncert, der havde trukket goth-folket fra hele Midttyskland af huse, da gruppen har et stort og hengivent publikum i Tyskland og det meste af Centraleuropa. Så fra starten var der kontakt, og der blev sunget med og danset pogo i den lune sommeraften, som ikke blev mindre hed, da der i gruppens show indgår masser af ild og fyrværkeri. Bl.a. blæste der med mellemrum flammekastere hen over publikum, hvilket bandet forsøgte at svale ved gavmildt at sprøjte vand ud over folket.
Koncerten var et led i gruppens promotiontour for deres seneste cd, Sängerkrieg, som holder samme høje standard som deres øvrige produktion. Gruppen startede 1994 som et rent akustisk band, der fandt deres publikum på diverse middelaldermarkeder, men snart blev der sat strøm til guitaren – og en række af de øvrige instrumenter i øvrigt – hvilket skaffede dem en unik placering i rockhistorien.
En nærliggende reference kunne være deres landsmænd i Rammstein, men hvor Rammstein er gået industrial, har In Extremo valgt middelalder, gøgl, mystik og eventyr som deres indgang til berømmelse.

Spil dansk. ( 10 ). Sha la las.

Velkommen endnu engang til danskhjørnet.

Denne gang rejser vi til en anden tid
og et andet sted.

Det danske band Sha la las lyder på deres debutalbum
Up against the wall motherfuckers We are Sha la las,
som et ærkeengelsk britpopband
fra de glade svinging London dage.
-Og det et et bundt happy happy og meget velskrevne
popsange indsmurt i garage og spectorlyd som tilbydes her.
Jørgen de Mylius burde være glad, endelig et band
som passer perfekt ind i hans verden.

Jow her er tale om rendyrket retro, men det holder.

Se og hør mere til Sha la las på deres myspaceside.
http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendID=68162922

Spil dansk ( 9 ) Svartbag.

Hvis man har tendenser til svimmelhed
og måske eventuelt ser syner her i sommervarmen,
så har du helt sikkert brug for et soundtrack til din indre biograf.
Instrumentalbandet Svartbag er superaktuel med mini-CDen Svartbag.
som indholder 5 eksempler på at musik og lyd er en og samme ting.

Her tilbydes ikke korte popmelodier,
men et massivt flyvende drømmetæppe af intens,
minimalistisk, instrumental ambient spacerock.
Det er voldsomt pirrende for de soniske sanser,
og samtidig lover det godt for fremtidige udgivelser fra Svartbag.

Der er mulighed for endnu mere pirring på bandets hjemmeside.
http://www.myspace.com/svartbag

-Og så skal det selvfølgelig lige nævnes at
vi igen har at gøre med et dansk band.

Fortsat god sommer.

All right now - now!

Her på falderebet for cd’ens æra, må pladeselskaberne udvise stor opfindsomhed for at fastholde deres købere. Især når de prøver at sælge det samme produkt igen og igen ved at tilføje previous unreleased bonustracks og pakke herlighederne ind i smarte digipacks. Et af de mest overdrevne forsøg jeg længe har set, er en såkaldt deluxe edition af den engelske super gruppe Free’s hæderkronede album Fire and water fra 1970.
Her små 40 år senere er pladens oprindelige 7 numre svulmet op til 30 skæringer og ca. 1½ times spilletid. Disc 1 indeholder selvfølgelig de oprindelige 7 numre samt optagelser fra BBC-udsendelser. Fint nok. Mens disc 2 er et sammensurium af remix, demos, liveindspilninger af de samme numre. Således får man serveret ikke mindre end 9 versioner af All right now, mens
pladens andet glansnummer Mr. Big ”kun” findes i 5 versioner!
Men lad nu ikke dette overflødighedshorn ødelægge genhøret med en af de fornemmeste repræsentanter for britisk blues rock. Gruppens uforlignelige guitarist Paul Kossoff, der selv sørgede for, at betegnelsen legendarisk fik ekstra betydning ved at junke sig ihjel i en alder af bare 26, spiller noget af det bedste i sin korte karriere. Gruppens anden frontfigur, sangeren Paul Rogers, har trods sin unge alder allerede udviklet en fantastisk fornemmelse for blues uden at overdrive sine udtryk. Efter Free’s endelige opløsning i 1973 fik han en endnu mere fremtrædende rolle i mere rockende Bad Company. Trommeslager Simon Kirke, også med en fremtid i Bad Company, er en kende for hårdtslående efter min smag, men sammen med bassist Andy Fraser spiller han en afgørende rolle for, at the sound of Free fik betegnelsen steady blues.
Så hør eller genhør så meget af dette mesterværk, som du nu orker. Ingen og slet ikke de musikalske ”frimærkesamlere” bliver snydt.

Gnavne gamle mænd

Punk er en musikgenre og bevægelse, som de fleste umiddelbart associerer til London i midt-70’erne, hvor grupper som Sex Pistols, The Jam og The Clash på hver deres måde satte dagsordenen med upoleret og aggressiv rock’n’roll with an attitude.
For at finde urpunken skal vi imidlertid gå 5 år længere tilbage til Detroit, hvor The Stooges og MC5 regerede. Det vidste man i Australien, da den lokale punk scene blev etableret med The Saints og ikke mindst Radio Birdman i front.
Radio Birdman har taget deres navn fra The Stooges’ sang ”1970”, hvor ordene ”Radio burning up above” åbenbart lød som ”Radio birdman up above”.
Men lad det nu ligge, for hvorom alting er, så blev Radio Birdman hurtigt det toneangivende band på den australske punkscene. Radiofuglene fløj dog lidt for højt, havde svært ved at nå ud over landets grænser og brændte tilsyneladende hurtigt ud. Så allerede i 1978 gav de op, og medlemmerne engagerede sig i andre projekter. Men hver for sig holdt de fast i rødderne, og det var derfor ikke særlig overraskende eller svært for dem at genoplive bandet i 1996. Lige som i 70’erne foregik det ikke i det skarpeste rampelys, men i 2003 dokumenterede de med live-pladen ”Murder city night”, at de stadig mestrede den særlige kombination af hård rock og avantgarde, og i 2006 kom mesterværket ”Zeno Beach”, som er deres første studioarbejde i næsten 30 år.
De fleste af de originale medlemmer er stadig med, dog ikke bassisten Carl Rorke, som døde i 2006, og derfor er cd’en tilegnet ham. Radio Birdman er måske ikke de samme desperados som for 30 år siden, men de spiller stadig en tæt, enkel og medrivende rock for vrede unge mænd i alle aldre.

Spil dansk ( 8 ). Turboweekend.

Hør lige her! Hør dansk! -Og gør det nu!

Dit bibliotek har det!


Så er du hoppet på den danske lydkaravane og felttog.
hvor vi lige præsenterer dig for nogle danske kunstnere
som dit lokale bibliotek kan tilbyde dig.

Turboweekend er navnet på et vildt og meget svingende
atypisk popkapel, med en intens inspiration importeret
fra en 80´er-agtige lydkulisse, som lige så godt
kunne havde akkompagneret de neonklædte
tyggegummie-strisser fra Tv-serien Miami Vice.
-Og det er både sjovt, spændende og ret funky.

Albummet hedder Night shift,
og er gennemproppet med denne specielle
sammensmeltning af indie og techno.
Attituden er vigtig her, den får
hele molevitten til at fungere.
soulvokal og sendisco keyboards klange.

Tiden er også kommet til denne stil, uden at det hele
drukner i cornyness og legesyge.

Endnu en grund til kaste sin kærlighed
på den danske scene, som virkelig
sprudler og vibrerer i disse gyldne år,
og det på tværs af genrer.

Sommerens jazzfestivaler i Danmark

Det er faktisk muligt at rejse rundt i Danmark hele sommeren og høre jazz hver eneste dag. hvis din hang er til det, så følger her en datoopstillet kalender over alle festivalerne - det er bare at gå i gang fra en ende af:

13. - 14. juni 2008
Rømø Jazz Festival
http://www.romo-jazz.dk/default.htm

Motto: Danmarks vestligste og festligste festival

20. - 22. juni 2008
Roskilde Jazz Days
http://www.roskildejazzdays.dk/

Roskilde Jazz Days ser det som sin fornemmeste opgave at præsentere jazzmusik af høj kvalitet. Der præsenteres musik inden for swing, blues, moderne og traditionel jazz.Fredag 20. juni kl. 16 synger Caroline Henderson festivalen i gang på Roskilde Tekniske Skole.

25. juni - 29. juni 2008
Riverboat Jazz Festival
http://www.riverboat.dk/

Riverboat Jazz Festivals musikalske profil er den klassiske jazz, som New Orleans og Dixieland Jazz, swing og mainstream, men i de senere år har der også været plads til fornyelse med yngre jazz og unge talenter. Den 42. internationale Riverboat Jazz Festival byder bl.a. på The Freddy Cole Quartet.

3. - 6. juli 2008
Tunø Festival
http://www.tunofestival.dk/

Tunø Festival har 22 år på bagen som den festival, der er kendetegnet ved smuk natur, højt til himlen, stjerneskær, overskuelige rammer, verdensmusik, jazz, folk og country.

4. - 13. juli 2008
Copenhagen Jazz Festival
http://www.jazzfestival.dk/Start.aspx

Copenhagen Jazz Festival har i 2008 30 års jubilæum. Programmet bliver en overvældende vifte af jazzkoncerter i alle afskygninger. Hele hovedataden kommer til at syde af jazz, og der er cirka 800 koncerter at vælge imellem. Her er et lille udsnit: Ornette Coleman, Wayne Shorter, Angèlique Kidjo, Cassandra Wilson, New Jungle Orchestra, Sinne Eeg, Paul Bley, Marilyn Mazur, Efterklang, Caroline Henderson…..

3. - 6. juli 2008
6. Juli Jazz & Blues Festival
http://www.fredericiajazzklub.dk/viewpage.php?page_id=3

Festivalen arrangeres af Fredericia Jazzklub. Og i år kan man bl.a. opleve L Wood Joy Trio, J.J. Jazzmen & Petra Vlkova, Buddahs Blues Band og mange flere. Caroline henderson åbner festivalen med en koncert i Sct. Michaelis Kirke.

7. - 13. juli 2008
Allinge Jazz Festival
http://www.allingejazz.dk/

Allinge jazz Festival holder i år 10-års jubilæumsfestival. Der bliver spillet 37 koncerter i Allinge og Sandvig.

12. – 19. juli 2008

Aarhus International Jazz Festival

http://www.jazzfest.dk/

Aarhus International Jazzfestival fejrer 20-års jubilæum og i otte dage vil hele Aarhus summe af alt fra traditionel til mainstream til moderne til elektronisk til nordisk jazz. Musikhuset Aarhus kan blandt andet præsentere sangerinden Dianne Reeves og pianisten Michel Camilo. Der er også masser af plads til lokale upcoming-navne og i alt næsten 200 koncerter at vælge imellem.

17. – 20. juli 2008
Maribo Jazzfestival
http://www.maribojazz.dk/

Motto: Danmarks hyggeligste festival

25. – 27. juli 2008
Ribe Jazzfestival
http://www.ribejazz.dk/festival/default.htm

For 6. år i træk omdannes Ribes gamle bydel til kulisser for både traditionel og nyere jazz.
Sædvanen tro er der tyvstart torsdag aften.

28. juli - 3. august 2008
Ærø Jazzfestival
http://www.jazzisland.dk/

7 dages jazz med kendte navne fra ind- og udland. Der bliver arrangeret et antal koncerter fordelt på forskellige spillesteder på Ærø. Derudover finder man et antal gratis udendørs koncerter.

29. juli - 3.august 2008
Femø Jazz Festival
http://www.femoejazz.dk/

Femø Jazz Festival vægter de ældre jazzstilarter med inspiration fra jazzens fødeby New Orleans. 6 dage med glad musik og glade mennesker.

8. - 10. august 2008
Livø Jazz Festival
http://www.livojazz.dk/

Dejlige jazztoner i følgeskab med Livø`s smukke natur. Festivalen fokuserer på traditionel jazz og gospel.

1. - 2. august 2008
Lillebælt Jazzfestival
http://www.middelfartjazz.dk/index.html

8 gratis koncerter i Gammel Havn i Middelfart med udsigt over Lillebælt. Hvad mere kan man forlange? Om lørdagen kan man opleve Ib Glindemanns Orkester.

31. juli – 2. august 2008
Kanal-jazz, Løgstør
http://www.livo-jazz.dk/

3 dage med jazz i centrum af Løgstør og i Løgstør Kirke.

6. - 9. august 2008
New Note Festival
http://www.newnotefestival.dk/default.asp?id=15756

4 dage i august hvor Hillerød by får et kulturelt løft, der samler Danmarks bedste musikere og hele Nordsjælland omkring slotsbyen, til alles store fornøjelse. Fokus er på den nyere jazz.

8. - 10. august 2008
Jonstrup Jazzfestival
http://www.jonstrup-jazz.dk/

Masser af god musik, mad og drikke og glade voksne og børn fra Jonstrup og en omegn.

8. -10. august 2008
Livø JazzFestival
http://www.livojazz.dk/Default.htm

Motto: Danmarks Naturligste Jazzfestival. Genren er traditionel jazz og gospel.

28. - 31. august 2008
Snake City Jazzfestival
http://www.snakecityjazzfestival.dk/

En lille gruppe initiativtagere startede festivalen sidste år og kommer nu igen i 2008. Formålet er at sætte Slangerup på verdenskortet som Danmarks svar på New Orleans.

Spil dansk. ( 7 ). Lack.

Velkommen til det nationale tema på denne blog.

Omtalen af super spændende ny dansk musik
har ikke til opgave og formål
at styrke nationalistiske trivialiteter,
identiteter og absurditeter,
såsom Leverpostej, Røde pølser og kolonihaver.

Det er bare et naivt opråb til din bevidsthed,
med et lille håb om et øjebliks opmærksomhed,
fordi det ville jo være hamrende ærgerligt,
at misse noget suverænt og interessant,
som tillige svømmede rundt i ens egen andedam.

-Og der er rigtig mange pragtænder for tiden.


Denne gang skal du introduceres
for det suveræne og hæsblæsende
band Lack og deres seneste udladning,
albummet Saturate every atom.

Tilkobl dig CD´en og forbered dig på en
vitamininsprøjtning der vil gennemvæde hver en del af dig.
Her er eksplosiv post hardcore & Rock,
med velkomponerede kompositioner,
som på denne plade nærmest dogmeagtigt
er skåret ind til benet.
Luk øjnene i og du vil blive udsat
for et diga- energisk billede af fire
" Revolutionaries på uskoede heste og røde flag med skudhuller."
På en gang voldsom og smukt.

Desuden kan Biblioteket også tilbyde dig Lack´s forrige album.
Be there pulse,
som også er en fantastisk oplevelse.

-Og i ventetiden kan du jo besøge bandets myspaceside.

http://www.myspace.com/lackbetherepulse


" Those bastards make me feel like clubbing baby seals".

Al Green – Lay it Down

Endnu en udgivelse er føjet til listen over uforlignelige albums fra verdens mest sexede soul sanger, "the reverend" Al Green. Lay it Down, det nyeste opus fra Blue Note Records, er den tredie i rækken af CD'er, hvor Al Green opdaterer den helt unikke lyd, som gjorde ham til 70'ernes mest populære sorte sanger, med en entusiastisk fanskare (især kvinder) der ikke kunne få nok af den kønne crooners erotiske og indsmigrende stemme.

Al Green fik selv nok af sin stjernestatus. Efter 8 albums og mere end 20 millioner solgte eksemplarer af noget af det ypperste soulmusik, der nogensinde er udgivet, trak han sig tilbage fra rampelyset og de overentusiatiske kvindelige fans. I stedet helligede han sig sin præstegerning og nogle spredte gospel-udgivelser, der på trods af "stemmen" ikke har den appeal, som de smægtende kærlighedsballader, hans stemme egner sig så godt til.

De 11 originalnumre på Lay It Down er skrevet og produceret af Al Green i samarbejde med James Poycer og ?uestlove, to store navne på den såkaldte neosoul-scene. Albummet har en umiskendelig Al Green signatur. Med sig i studiet har han Corrine Bailey Rae, der synger duet med ham på nummeret Take Your Time. Desuden er John legend med på nummeret Stay With Me (by the sea).

Ingen nulevende soulsanger kan gøre Al Green det efter, som er hans unikke varemærke: smægtende ballader beregnet på én ting. Man kan altid diskutere om 70'er musikken var bedre (det var den), men der findes ikke bedre soulmusik på markedet i dag.

Hvis du ikke kan vente på, at CD'en kan lånes på biblioteket, kan du i stedet downlåne den fra Bibliotekernes Netmusik.

Spil dansk. ( 6 ). Barra Head.

Denne tekst har til formål at orienterer dig
om et dansk band og en album-udgivelse,
som du bør forkæle dig selv med.

Bandet er den københavnske supertrio Barra Head.
De er ude med deres tredie album, med titlen
Go get beat up.
Bandet spiller måske nok noget man bedst kan beskrive
som postrock,men de har helt deres egen stil
og lyd, som bygger på en intimt og intens sammenspillet
både vrede og afklarethed.
Det lyder måske inviklet, men det er en hamrende god CD.

Deres to første udgivelser kan også lånes her på Biblioteket.
We are your numbers.
&
Songs and departures.

Derudover er Barra Head et meget aktivt live-band,
som du kan møde der ude i det virkelige liv.
På deres Myspaceside kan du følge med i deres livedatoer,
og smålytte til herlighederne mens du venter på besked fra
biblioteket.
http://www.myspace.com/barrahead

Spil dansk. ( 5 ). The Romanian Empire.

En meget drømmende, tilbagelænet og meget smuk CD, skal hjem til dig.
Bandet er det dansk/amerikanske fritidsprojekt The Romanian Empire,
og albummets titel er View from a highwire.
Pladens melodiøse og meget 80´er inspireret sange er puttet
i et stort og flot lydbilled, domineret af den amerikanske
pianist og fuldtidsmedlem af bandet The Great Depression,
Todd Caspers klangfulde klaver.
Desuden består bandet af bl.a. den danske soloartist Junker.
En meget lyttevenlig omgang drømmepop.

Warm up Cph Jazzfestival

7 opvarmningsøvelser med deltagere på årets festival:

Bandapart: Vision du Lamarck.
Sær, smuk, soundtrack til noget. Unge danskere. Arkitektonisk og cinematografisk. Pludselig en fjollet trompet - Herb Robertson fra USA (kommer også forbi i år).

Badun: Badun.
En gnidret drum&bass jungle af antydninger og tilløb. Mærk'lig-hyg'lig. Maskinel skønhed.

Laura Toxværd: No.1.
Hun spiller alle stemmerne på sin altsax. Sejt og skrøbeligt. Freejazz. Coleman/Ayler.

Emil de Waal: Emil de Waal+.
Kan trommemaskinen swinge? Spille fejl? Udflugt til fremtidens musik. Citater. Optræk til pop!

Kresten Osgood: Frimærkealbum.
En studie i kix. Man tænker på Mingus. 'En kopi af en kopi af en okapi'.

Jakob Davidsen: Mangfoldighed.
Ja, mangfoldigt. En kæmpebuket af musik. Med Spike Jones-spræl.

Michael Blake: The world awakes. ; a tribute to Eli 'Lucky' Thompson.
Her kan man få varmen. Som et godt spil esmakker. Danske sidemænd (Osgood, Kjærgård, Westergaard m.fl.)

Skattejagt

Kender du det, at man pludselig falder over en kunstner, som man aldrig har hørt om før, og efter at have hørt vedkommende, ikke kan forstå hvordan det har været muligt at overse ham?
Sådan havde jeg det, da jeg for kort tid siden i et engelsk musikblad læste en begejstret anmeldelse af den amerikanske singer/songwriter Michael Fracasso’s nye plade ”Red dog blues”. Denne privat udsendte cd var ikke lige til at få fingre i, men i stedet fik jeg støvet en af hans tidligere udgivelser op ”When I lived in the wild” fra 1995, og så var jeg solgt.
Fracasso er den klassiske singer/songwriter med en række personlige fortællinger på repertoiret, som han foredrager med en krystalklar og insisterende røst. De musikalske referencer er en stilsikker blanding af folk, country, blues og rock, som meget passende oftest bliver karakteriseret som americana. Flere gange giver hans stil mindelser om Bob Dylan fra hans elektriske Highway 61-periode, selv om Fracasso har en helt anden stemmeføring.
Når Michael Fracasso har kunnet forblive skjult for mig og sikkert mange andre, skyldes det bl.a. at han ikke har gjort meget væsen af sig. På 15 år har han produceret 5 cd’er plus en live-optagelse, udgivet og distribueret ad alternative kanaler, som har haft svært ved at finde lyttere og medieomtale. Underholdningsindustrien er fuld af lignende skæbner, og man kan blive helt svimmel ved tanken om al den talent, der går ens ører forbi.
Men mens vi i bibliotekssammenhæng venter på ”Red dog blues”, kan jeg varmt anbefale ”When I lived in the wild”, som klart tilhører kategorien begravede skatte.

Yachten på jazzskiven II

Jagten på ultra-pladen fortsætter...
Denne gang har Jacob Anderskov peget på Poetic justice (2001) af Anker/Crispell/Mazur, som et bud på en helt, helt extraordinær dansk jazz-udgivelse.

En powertrio. Kvindelig. Lotte/Marilyn/Marilyn. Og der bliver gået til stålet, hør fx skæringen 'Battlefield', hvor de spiller imod hinanden: Lotte A. på tenor, Marilyn C. fortæller historier på klaver og Marilyn M. finder på på slagtøj.
Men ellers spiller de fint sammen. Meget fint. Ikke specielt dansk, men i hvert fald 2/3.
Til sidst kommer sangerinden Josefine Cronholm forbi med sin blide vokal og det bliver helt konsonant.

Spil dansk ( 4 ). The Tremolo Beer Gut.

Så skal vi slå en lille koldbøtte for de
dansk/svenske instrumental-ekvilibrister
The Tremolo Beer gut.

Et nyt produkt fra bandets hånd har set dagens lys,
og lystrer det meget meget meget lange navn:
Nous sommes The Tremolo Beer Gut. Qui le fuck êtes-vous?
Hertil kan jeg kun svare " Fans, kun fans".

Det aktuelle album er ikke bandets første udgivelse.
Det er blevet til en del de sidste 10 års tid,
hvor af disse kan bestilles her på dit Bibliotek.
-Under the influence of.
-The inebriated sounds of

Bandets univers er et instrumentalmusikalsk af slagsen,
som læner sig voldsomt op af Surf-rock og Twang.
Lyden af film og hitlister fra start 60´erne.
Hvor genren var en af den amerikanske rock´n roll scenes
mest populære genrer.
Det er ekkoguitar-lyden oven på de rullende og ensformige
instrumentalpassager som karateriserer denne stil.
Det var stjerner som Ventures, Link Wray
og Kongen af Surf-Guitar Dick Dale der udødliggjorde
denne kongelige rockart.

The Tremolo Beer gut formår at gøre dette univers til
deres helt egen, så Selvom vi nu er kommet
40-50 år længere frem i tiden
har den musik som dette album tilbyder stadigvæk både,
seriøsitet og humor,
fornyelse og genredyrkelse,
Melodi og støj
&
Præcision og leg.

Hvad mere kan man forlange.

Spil dansk. ( 3 ). Tilde.

Det er en debutant, og det er en rigtig god en af slagsen,
som er endnu et dansk tilbud til dig her på biblioteksbloggen.

Det er electropop-prinsessen Tilde som er klar med albummet
Cha cha cha,og her stildes du overfor
en 100 procent wind wind-situation-oplevelse.

Electronica er jo en bred genrebetegnelse men det skal du
se stort på,fordi der findes kun to slags musik,
nemlig god musik og dårlig musik.
-Og her vi fat i vingebenet på en fra den første katagori.

Pladen er glad, effektfuld,helstøbt, lækker og rigtig velproduceret.
Det er gjort af Vetoforsangeren Troels Abrahamsens
alter ego Super Troels.
-Og så er det såmænd Gyldendals pladeselskab, Exlibris Musik,
som via sin forholdsvis unge Electronica-afdeling " Elektro Chok,
står bag denne udgivelse.

Du skulle ta´og høre noget dansk!

Spil dansk. ( 2 ). Shout Wellington Air Force.

Mere nyt og spændende dansk rockmusik
er tilgængeligt her på dit Bibliotek.
-Og det vil vi altid gerne slå et slag for her på siden.

Denne gang er det Lo-fi & indiepop-piloterne
fra bandet Shout Wellington Air Force.
De er aktuelle med deres debut Ep Carry yourself.
Albummet indeholder 6 stemningsmættede sange,
indpakket i en legende og fantasifuld velproduceret lyd ,
tilsat en meget original og interessant sanger.

Bandet er udgivet af Morningside records, som indtil
videre er fadder til mange spændende ting, her iblandt
Figurines, I am bones og Larsen & Furious Jane.

Et rigtig godt og levende produkt som lover godt for fremtiden,
og en eventuel kommende fuldlænde-CD.

Arvo Pärt på biblioteket

22. maj fik Arvo Pärt tildelt Sonnings Musikpris. Det har skabt forøget interesse for hans musik og en større efterspørgsel efter information om manden og hans værker. En søgning i Biblioteksbasen hos Københavns Biblioteker viser da også, at stort set alle cd'er med Arvo Pärt er udlånte og en søgning på bøger om Arvo Pärt giver et meget beskedent resultat.
Udbyttet er ikke meget større hvis der søges efter artikler om Arvo Pärt i Artikelbasen. Men lidt er der da og fra book-pc'erne på Københavns biblioteker er der adgang til Infomedia, hvor de artikler der er fra dagspressen kan findes i fuld tekst.



Arvo Pärt er født 11. september 1935 i Estland. I 1980 emigrerede han med familien til Wien Siden flyttede han til Berlin, hvor han stadig bor. Arvo Pärt tilhører den minimalistiske skole, men han har tidligere skrevet en del værker som må kategoriseres som modernistiske.

Henrik Marstal har netop udgivet bogen Arvo Pärt : Længslen efter de hvide tangenter på forlaget Gyldendal. I anmeldelsen Den fuldkomne stilhed anbefaler Valdemar Lønsted bogen "til alle, der ønsker at fordybe sig i fænomenet Pärt." Bogen er endnu ikke bestilt til biblioteket, så det hjælper ikke her og nu.

Bibliotekerne har mere end det der står på hylderne

Borgere i Københavns Kommune (og andre kommuner har købt adgang) kan låne musik af Arvo Pärt vis Bibliotekernes netmusik. Via Netmusik kan der også lånes noder fra Freehand.

I licensbasen Grove Music Online finder der både artikler om Arvo Pärt og relaterede emner som minimalisme.

Tilgængeligt for alle

På Internettet findes flere interessante sites og sider.

De to store ressourcer er Arvo Part Website : Dedicated to the life and works of Estonian composer Arvo Pärt og David Pinkerton's Arvo Pärt Information Archive er oplagte steder at starte. Her er oversigter om hans værker, anmeldelser, diskografier, analyser, biografiske oplysninger og meget mere.
Begge sites har linksamlinger hvorfra der kan surfes videre.

På Danmarks Radio ligger temaet Arvo Pärt. I portrættet En kult komponist af Celine Haastrup kan det læses at Arvo Pärt "får udgivet, opført og indspillet alle sine værker. Desuden er han nærmest blevet en kult-agtig figur, med en stor skare af personlige fans. Privat er Pärt ydmygheden selv. Han viser sig sjældent i officielle sammenhænge, giver ikke interview og kommenterer ikke sine værker." Mens det skrevne portræt læses kan øren beskæftiges med et musikalsk portræt på knap 10 minutter. Temaet rummer flere artikler om hans musik.

På Sonnings Musikpris' site er der en oversigt over alle prismodtagere, således også en tekst om Arvo Pärt.

18th Dye

Efter en pause på næsten 10 år
har det Tysk/danske og melodisk støjende
indie Rock band 18th Dye,udgivet mesterværket
Amorine Queen
- Jow han skrev sgu mesterværk!
Det er er yderst sjældet at der produceres
så heltøbte, velproduceret, velskrevede, fatasifulde
og modne albums i vores lille andedam.
Det er det ernergiske danske pladeselskab Crunchy Frog,
som står bag denne geniale lille perle,
og der skal lyder store roser her fra ,
for det store arbejde som har frembragt denne store lytteoplevelse.
18th Dye leverede også nogle gode og anbefaldelseværdige albums i 90´erne,
som du også kan låne hos her på Biblioteket.
-Tribute to a bus.
-Done.
Årets album, hverken mere eller mindre.

Puccini på Operaen. ( DVD ).

Operaens store scene er lige nu aktuel med Puccinis opera
Tosca i Peter Langdals opsætning.
Forstillingen var sidste år en stor
og anmelderrost operabegivenhed,
og bliver derfor genopsat i år.
Vi kan selvfølgelig ikke byde på Langdals Tosca,
men vi kan vel friste med
andre opsætninger af denne klassiske opera.

Liveoptagelser på DVD fra Arena de Verona, Italien juli 2006
med følgende solister:
Catherine Malfitano, Bryn Terfel, Richard Margison.

Liveoptagelser på DVD fra het Moziektheater, Amsterdam 1998.
med følgende solister.
Fiorenza Cedolins, Marcelo Alvarez, Ruggero Raimondi,
Marco Spotti,Fabio Previati, Enrico Facini, Giuliano Pelizon.

Jagten på Jazzskiven

Havde lejlighed til at spørge jazz-guitaristen Mark Solborg til råds om, hvilken dansk jazz-cd, der er en god plade og ikke bare god musik. En del af jazzen - som er langt fra død i Dannevang og lugter herligt - er svær at overføre til plade. En kombination, tror jeg, af jazzen's afhængighed af en live-situation (hvor improvisationen bliver til sammen med publikum, rum og vejr) og en manglende fokus blandt musikerne på at få skiverne bedre produceret.

Nå, men et bud var På dansk af Jacob Anderskov i selskab med excellente yngre danske jazzikanter. Og der er da også tale om et bud på en ny-klassiker. En håndfuld af de kærest skattede danske sange behandlet med forelsket respektløshed. Drew og NHØP mere end opdateret!

Men endnu bedre er måske: Panta Rhei - Jacob Anderskov. Alene. Her er han lige ved at kravle ud af højttalerne med de 10 skæringer, som bærer frygtindgydende titler á la Extractio og Eisenach-Djoliba. Manden har en glimrende hjemmeside for yderligere info: http://www.jacobanderskov.dk/ .

Og så Solborg: han har lavet en spændende skive med bandet Ventilator. Improviseret frem i sommerhus et sted i sommerlandet...

Spil dansk ( 1 ). Marvins Revolt.

Der sker rigtig meget, også posetivt på den danske rockscene i denne tid.
Kvaliteten følger rigtig godt med kvantiteten,
og der er mange synlige bud på danske rockbands,
som kan tilbyde den sarte og kræsne lytter,
noget nærende og underholdende til rockmusklen.

Derfor synes jeg at det er oplagt at du skynder dig at få hørt
Marvins Revolts andet album Killec.
Killec er mathrock eller måske ligefrem mathpop.
Det er en plade proppet med kalkuleret, perfektionistisk, opfindsomt og kompleks rock/pop-musik.
Det er også melodiøst og lækkert.
Det er bare godt.

Glam rock

New York Dolls

Lørdag den 26. april handlede DR2’s temaaften om noget så utrendy og ukonkret som glam rock. Utrendy fordi de fleste unge i dag hellere vil dø end blive set i sølvfarvede støvler med tårnhøje plateausåler. Ukonkret fordi glam rock basalt ikke er en musikalsk genre men en tøjstil. For hvordan skal én genre kunne rumme både Roxy Music's kølige elegance, Slade's fodstampende feel-good-rock og Gary Glitter's platte pop?

Stilen opstod i begyndelsen af 70’erne som en reaktion mod, at den ellers så farverige flower power var blevet for fodformet og havde fået for meget hængerøv i de brune fløjlsbukser. I stedet kiggede man til de modebevidste mods og deres tøjmekka i Carnaby Street, hvor man stadig kunne få en figursyet satinskjorte.
Her stod kreative modeskabere på spring med den ene kreation mere flashy end den anden, og da man samtidig fik rockstjerner som David Bowie, Marc Bolan og Elton John til at agere levende tøjstativer, var succesen hjemme. Tøjet blev suppleret med diverse accessories i form af højtråbende smykker, briller, make up og frisurer. Stilen var unisex in extreme for ikke at sige androgyn, og synonymt med glam rock opstod betegnelsen fag rock – bøsserock.
Oprindeligt var glam rock et britisk fænomen, men Bowie-vennerne Iggy Pop og Lou Reed var hurtige til at se mulighederne, og New York Dolls, Alice Cooper og Wayne County gav stilen et mere bitchy twist, så man ikke troede man kunne komme meget længere ud, indtil semi heavy rockerne fra Kiss trådte frem med tommetyk teatersminke.
Glam og rock var to ting, der passede godt sammen i jagten på en opsigtsvækkende attitude. Men allerede efter et par år indså de fleste af musikerne, at gimmicken var brugt op, og de direkte arvtagere blev discomusikken og visse dele af heavy rock scenen, der ikke kunne leve uden formskåret svenskerhår.
Fænomenet er indfanget glimrende i Todd Haynes spillefilm The velvet goldmine fra 1998.

Her er en liste over nogen af de vigtigste plader fra den kunstnerisk uensartede men meget kreative periode:

T. Rex: Electric warrior (1971)
Alice Cooper: Love it to death (1971)
David Bowie: The rise and fall of Ziggy Stardust (1972)
Roxy Music: Roxy Music (1972)
Silverhead: Silverhead (1972)
Lou Reed: Transformer (1972)
Mott the Hoople: All the young dudes (1972)
New York Dolls: New York Dolls (1973)
Sweet: Sweet Fanny Adams (1974)
Slade: Old new borrowed and blue (1974)
Queen: A night at the opera (1975)

Efterfølgere:
The Darkness: Permission to land (2003)
Goldfrapp: Black cherry (2003)
Scissor Sisters: Scissor Sisters (2004)

Gogol Bordello

There was never any good old days / They are today, they are tomorrow / It's a stupid thing we say / Cursing tomorrow with sorrow.
citat: Gogol Bordello: Ultimate

Sad en dag og lyttede til musik, der er relateret til Kultur Shock på Last.fm. Det var en blandet oplevelse som musikalsk kom godt omkring.

Et af de bands der fik højrebenet til at vippe i takt var Gogol Bordello. Et hurtigt tjek på Københavns Bibliotekers site viste, at der var flere cd'er med gruppen i musikafdelingens samling. Jeg reserverede straks den nyeste: Super taranta!


Gogol Bordello er et multietnisk gipsypunkband fra New York, dannet i 1999. Musikken er festlig og rytmen går uundgåeligt i kroppen. Det er fysisk musik, der bevæger sig frit rundt med inspiration fra forskellige genrer. Men basen er folkemusik der er gået rock 'n' roll i. Det er fest med indhold. I et par af numrene er temaet immigations. I det 13. nummer, American wedding, tager Gogol Bordello til et amerikansk bryllup og spørger; "hvor er vodkaen?"

Alive

Gogol Bordello handler om at være i live og leve livet. Fornemmer at det må være et festligt liveband. En søgning på YouTube fremfinder flere videos og ud fra det er Gogol Bordello en fest på scenen. Det selv om lyden er mindre god på nogle af videoerne.

Gogol Bordello har udgivet fire albums:
Voi-La Intruder (1999)
Multi Kontra Culti vs. Irony (2002)
Gypsy Punks: Underdog World Strike (2005)
Super Taranta! (2007)

Gogol Bordello

Neo-psykedeliske ulveunger

Hører du til dem, der lige som jeg utålmodigt går og venter på den australske post rock gruppe Wolfmother’s andet udspil efter den overbevisende debut i 2006, er her noget fornuftigt at fordrive ventetiden med. Ulvemor har nemlig fået unger!

Wolf & Cub er navnet på et andet australsk band, som lige har udsendt deres første album, Vessels. Ud over navneligheden er det tydeligt, at begge bands har rodet godt rundt i deres forældres pladesamlinger med britisk rock fra 70’erne. Men her hører sammenligningen også op. For mens Wolfmother med den karismatiske guitarist og sanger, Andrew Stockdale, især har fået melodisk heavy rock i form af tidlig Black Sabbath og Led Zeppelin ind med modermælken, har Wolf & Cub haft fat i pladerne med space rock. Ikke den kølige og kontrollerede Pink Floyd version, men mere den syrede og stoner inspirerede udgave som Hawkwind og til dels Pink Faries spillede.
Med en markant bas og ikke mindre end to trommeslagere har bandet en meget tungt arbejdede rytmegruppe, der lægger en solid klangbund, der syder og bobler af mystik. Ind imellem så meget, at der er lige ved at gå for meget støjrock i den efter min smag. Men så tager Joel Byrne lige et par velvalgte riffs på sin guitar og bringer bandet tilbage på sporet af outer space.
Trods de nævnte inspirationskilder er Wolf & Cub på ingen måde et kopiband. Old school rock & roll har mange udtryk og udviklingsmuligheder, og ulveungerne fører stolt stafetten videre.

At Wolf & Cub vedkender sig slægtskabet med deres mere berømte landsmænd, har de bl.a. vist ved at agere som support på Wolfmother’s Europaturné sidste år.

Sørgmodige sangfugle

Selv om det er en stor kakadue, der pryder omslaget, er shearwater den engelske betegnelse for havfuglen skråpe. Men hvorom alting er, så er det altså også navnet på Jonathan Meiburg’s fritidsband, når han ikke lige spiller folk-rock med gutterne i Texas-bandet Okkervil River.
Shearwater’s foreløbige hovedværk Palo Santo fra 2006 er nu blevet genudgivet i en deluxe udgave med en ekstra cd, hvor bonus tracks for en gangs skyld ikke opleves som overflødigt fyld og tomme salgsargumenter.

Albummet er dedikeret til Christa Paffgen – altså afdøde Nico med Velvet Underground-berømmelse i bagagen. Et af numrene ”My only boy” er et slags svar på Nico sangen ”My only

child”, hvor Jonathan Meiburg’s høje lyse stemme godt kan matche Nico’s mezzosopran. Andre af numrene får mig mere til at tænke på John Cale. Især når Meiburg hamrer frenetisk i pianoet.

Under alle omstændigheder er der tale om en række meget betagende sange i et mix af sadcore og americana, som man også kan opleve hos f.eks. Sixteen Horsepower. På enkelte numre lader bandet sig akkompagnere af en trompetist. Et sjældent anvendt instrument i rock sammenhæng, som giver numrene en særlig inderlig tone.
Jeg tøver ikke med at udnævne den til en af sidste års mest betagende og betydende rock udgivelser, og jeg er allerede begyndt at glæde mig til gruppens næste udspil, som skulle komme til maj.

Apocalyptica

Det startede med fire finske cellister. De læste på musikkonsvatoriet og havde en forkærlighed for Metallica. De samledes for at spille Metallica-covers på Teatro Heavy Metal Club i Helsinki. Siden blev det til en cd med Metallica-numre udsat for cello - og ideen voksede til en karriere med egne numre og med coverversioner af Pantera, Rammstein, Slayer, Sepultura, Edvard Grieg m.fl.
I 2005 spillede Apocalyptica på Skanderborg Festivalen. De spillede på Bøgescenen (den største scene på festivalen), men der var ikke mange der var mødt op. Til gengæld fik de der var der en oplevelse ud over det sædvanlige. Cellisterne fyrede den af og sjældent har jeg oplevet et band, hvor spilleglæden i den grad strålede ud fra scenen.

Dem der få muligheden for at opleve Apocalyptica live, bør gribe chancen. Deres studiealbums er også anbefalesværdige. Sidste års udgivelse Worlds Collide er et stemningsfyldt værk. Fra at være et rent jam-project med covernumre på den første cd, er der kommet flere og flere egne kompositioner i deres repertoire. På Worlds Collide er der kun et covernummer: David Bowie nummeret Helden.

De fleste numre på Worlds Collide er instrumentale, men på I'm not Jesus, Helden, I don't care, og SOS er der tilføjet vokal - det giver plads til gæsteoptræden af Corey Taylor (Slipknot), Till Lindemann (Rammstein), Adam Gontier (Three Days Grace) og Cristina Scabbia (Lacuna Coil). Desuden gæsteoptræder legandariske Slayer-trommeslager Dave Lombardo på Last hope.

I dag består bandet af tre cellister, Eicca Toppinen, Paavo Lötjönen, Perttu Kivilaakso, og en trommeslager, Mikko Sirén. Worlds Collide og andre Apocalyptica udgivelser kan lånes på biblioteket. Eller downloades via Bibliotekernes netmusik.

Discografi

• Worlds Collide (2007)
• Amplified (2006, opsamling)
• Apocalyptica (2005)
• Reflectinos (2003)
• Cult (2000)
• Inquisition symphony (1998)
• Plays Metallica (1996)

Bandet har desuden udsendt en række singler og speciel editions af enkelte cd'er. Se hele diskografien på Wikipedia.

Apocalyptica

støj + melodi.

Så er turen kommet til det sublime Sludge Metal-band Baroness.
albummet hedder Red album , og præsentere et unikt og flot mix
af progressiv metal og indie-rock.
Baroness er nært beslægtet med f.eks. Fugazi.
Et karakteristisk element i bandets lydbilled
er de duellerende leadguitarer som
leder mine tanker hen på hedgangne Thin Lizzy.
Nyt og gammelt på en gang.

Alt musik bliver efterhånden tvangsindlagt i mere
og mere underligtlydende genre.
Men man skal ikke blive total rundtosset og døvstum,
bare for man præsenteres for nye genrebetegnelser.
Kært barn har mange navne.
-Og dette album er pisse godt og er lavet af et band
som fortjener et stort publikum.

Du kan få en smagsprøve på bandets myspaceside.

http://www.myspace.com/yourbaroness

Enjoy.

Elect the Dead

"The Empty Walls of The Unthinking Majority hide Money for the illusive afterlife and do not Feed Us instead, thereby Saving Us from the conclusive environmental theory that the Sky Is Over. The Baby is run over by the careless Honking Antelope who, quoting from the book of Lie Lie Lie, cries Praise The Lord And Pass The Ammunition. The ground rumbles and out flies Beethoven's C*** screaming Elect The Dead!"
Citat: Serj Tankian


Titlen på Serj Tankian debutcd, Elect the Dead, leder tankerne hen på USAs demokrati og det igangværende primærvalg. Det selv om cd'en udkom sidste år og titlen intet har med det forestående valg at gøre. Men det er nu jeg stifter bekendtskab med albummet og det er nu den amerikanske primærvalgkamp fylder i de danske medier - og så har vi associationen.

Serj Tankian er kendt som forsanger i bandet System of a Down. Det høres på Elect the Dead. Et nummer som The Unthinking Majority kunne sagtens være på en System of a Down-udgivelse. Men Elect the Dead er et soloprojekt. På nummeret Praise the Lord and pass the Ammunition kører han ud af en tangent som jeg har svært ved at forestille mig System of a Down være med på.

Der er blevet plads til klaver, lidt mere finurlighed og en knivsspids prog rock på Elect the Dead. At finde en kasse til Serj Tankian er ikke let, men bibliotekets kategorier er heavy metal, nu metal og rock.

Tempoet er varieret og stemningerne skifter uden at det bliver fragmenteret. Det er kunst med holdninger. Singlehittet Sky is Over handler om forurening og global opvarmning. Serj Tankian har sagt følgende om sangen: "When I was a kid and I looked at the sky, I always remember being able to daydream, just looking at the sky, being creative, being able to design things. What would happen if we had no sky? Where would we be? Well, obviously, scientifically, without an atmosphere, we'd all be dead." (Kilde: Blabbermouth. 16. januar 2008.)



Temaet i Honking Antelope er også alvorligt, men antyder et håb til slut i teksten: "We are the cause of a world that's gone wrong / Nature will survive us human dogs after all / We are the cause of a world that's gone wrong / Wouldnt it be great to heal the world / With only a song".

Serj Tankian spiller en inteligent tråd og er absolut et bekendtskab værd. Den 9. april kan han opleves på Amager Bio - og cd'en Elect the Dead kan lånes på biblioteket, om end der er lidt ventetid. Alternativt kan musikken hentes via Bibliotekernes Netmusik.

Serj Tankian